Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
I)en norske Historie
skulde have kunnet samle et talrigt Parti om sig, saafremt det
ikke for liere af de store Høvdinger havde stillet sig som et Haab,
at de vilde blive de egentlig styrende under en Konge, der af saa
mange Grunde maatte føie sig afhængig.
Under den siden udbrudte Feide mellem Magnus og Harald
havde den førstnævnte i Begyndelsen Overmagten; mange
Lender-mænd, heder det, fulgte Harald, men det var dog langt liere, der
fulgte Magnus.1 Aristokratiet var endnu ikke samlet og havde
endnu ingen klar Følelse af Fællesskab i politiske Interesser; hos
Flerheden kunde endnu Hensynet til den større, mere
utvivlsomme Ret eller Pieteten ligeoverfor den afdøde Konge øve en
afgjørende Indflydelse; det var kun et Mindretal, hvem en mere
aktiv Ærgjerrighed eller tilfældige Omstændigheder havde drevet
til at gjøre Haralds Sag til sin; men disse var da ogsaa saameget
ivrigere; om Thjostulf Aalessøn fortælles det saaledes, at han
solgte sine Jorder for at kunne kjøbe Skibe og Vaaben2. Og
denne Iver viste sig da snart sterk nok til at faa Vegtskaalen til
at helde over til den anden Side. Da Harald, efter Nederlaget
paa Fyrileif, vendte tilbage for at gjenvinde sin Del af Riget,
fandt han Stemningen saa vel forberedet for sig, at han i en Fart
kunde underlægge sig hele Viken og samle en talrig Hær og
Flaade, hvormed han drog nordover for at angribe Magnus.
Imens havde denne siddet stille i Bergen uden at foretage sig
noget for at møde den truende Fare. Ifølge Sagaernes
Fremstilling skulde det nærmest være Magnus’s Egenraadighed og
Forblindelse, der var Grunden til dette gaadefulde Forhold. Men
man skimter dog, at ogsaa andre Grunde har været med i Spillet.
Det heder, at Magnus, da han fik Underretning om sin Medbeilers
Fremgang i Viken, kaldte de fornemste af sine Mænd til
Raad-slagning og æskede deres Mening om, hvad der nu var at gjøre,
og at Lendermanden Sigurd Sigurdssøn under denne Forhandling,
efterat hans første Raad om at prøve Forlig og tilbyde Harald
det halve Rige var bleven forkastet, ytrede følgende: «Det synes
mig, Herre, som om dine Lendermænd, de, som i Høst bad dig
om Hjemlov, nu har sat sig i god Ro hjemme og ikke vil komme
til dig. Den Gang handlede du tvertimod mine Raad, da du
opløste den talrige Hær, som vi havde faaet sammen; thi jeg skjønte
nok, at Harald og hans Mænd vilde søge tilbage til Viken,
saasnart de fik høre, at det der var høvdingløst. Nu er det mit
andet Raad, og skjønt det er ondt, tør det nok vise sig
fordelagtigt: udrust dine Gjæster og andet Mandskab med dem, lad
dem hjemsøge og dræbe de Lendermænd, som nu ikke vil staa
1 Heimskr., Sag. Magn. Bl. ok Har. Gilla, Cap. 2.
2 Orkncyjinga S., Flatb., II. S. 447.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
