Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgerkrigene. — Forhund mellem Aristokrati og Hierarki
317
dig bi, og giv saa deres Eiendom til andre, der vil være dig tro,
ligemeget om de hidtil kun var lidet ansete; lad disse bringe
Folket paa Benene, slaa ikke Vrag paa nogen, enten onde eller
gode, og drag saa østover med det Mandskab, du faar samlet, for
at møde Harald og prøve Krigslykken.» Hertil skal Magnus have
svaret: «Det vil kun paadrage mig Uvenskab, om jeg lader dræbe
mange Stormænd og i deres Sted ophøier ringere Folk, der
maaske ikke er et Gran mere paalidelige, men langt mindre
skikkede til at holde Orden i Landet; lad mig derfor høre endnu et
andet Raad.»1 Vore Efterretninger om denne Tids Hændelser
stammer fra en samtidig og, som det synes, særdeles vel
underrettet Kilde,2 saa der er al Grund til at tro, at Ordene under hin
Raadslagning virkelig er faldne omtrent saaledes, som de
gjengives; men disse Ord tyder paa, at Stemningen hos dem af
Stormændene, der fra først af havde stillet sig paa Magnus’s Side, nu
var bleven vaklende, og at mange af dem havde begyndt at hælde
over til hans Modstander. Da Harald siden med sin Flaade lagde
sig udenfor Bergen, strømmede Folk til ham fra alle Sider, saa
at hans Hær alene i Juledagene blev forøget med over tusind
Mand; man kaldte endog denne Vinter siden «Muge-Vinteren»
paa Grund af de store Flokke, der havde samlet sig om ham, og
dette bekræfter, at det ikke var saameget af Magelighed, at
Magnus’s Lendermænd undslog sig for at komme til ham, da
han trængte deres Hjælp, men snarere fordi de allerede i al
Stilhed var vundne for den anden Part. Sigurd Sigurdssøns
Raad til Kong Magnus gik, som vi saa, ud paa at søge en Støtte
hos de lavere Samfundsklasser ligeoverfor det egennyttige og
upaalidelige Aristokrati, at opstille et afgjort demokratisk
Kongedømme ligeoverfor det af Stormændene baarne og fremhjulpne.
Derhen førte jo ogsaa tilsidst den følgende Tids Thronfeider,
og her er altsaa et af de Træk, hvorigjennem disse Feiders
inderste Traad og Tanke glimter frem. Partimodsætningen,
saadan som vi møder den i Erling. Skakkes og Sverres Tid,
bebudes allerede længe iforveien, fordi den var en nødvendig
Konsekvens af Landets forudgaaende politiske og sociale
Udvikling og ikke blot fremkaldt ved et Sammenstød af tilfældige
Omstændigheder.
Harald Gille nød i de Par Aar, han som Enekonge styrede
ILandet, almindelig Popularitet, og det er udtrykkelig anført som
■en Grund hertil, at «han lod sine Mænd raade med sig i alt, hvad
1 Heimskr., S. Magn. Bl. ok Har. G., Cap, 5.
2 Nemlig Eirik Oddssøns Ilryggjarstykke, der ligger til Grund for alle senere
fremstillinger og tildels ordret er bleven optaget i disse. Jvfr. Munch, N. F. H.,
äl. S. 1040—il. Keyser, Literaturhist., S. 441—42. Maurer, Ueber die Ausdrücke
_Altnørd. altnoriv. u. isl. Sprache, S. 59—61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
