Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgerkrigene. —
Forhund mellem Aristokrati og Hierarki
319
dem tilsvoret paa den Maade, heder det videre, at saalænge nogen
af Haraldssønnerne levede, skulde ingen anden faa Del i det.1
Men dette var da ogsaa Konger, der ganske maatte falde i
Aristokratiets Smag: den ene fire, den anden to Aar gammel. Under
dem maatte det blive Lendermændene, der ogsaa i Formen kom
til at overtage Landets Styrelse, og denne ordnedes da saaledes,
at et Par af de mest ansete Høvdinger i hver af Landets
Hoveddele blev stillet i Spidsen for den som de unge Kongers
Formyndere og Fosterfædre. En slig Formynderstyrelse pleier at være
svag; men denne skilte sig fra sit Hverv paa en Maade, der
baade vidner om, hvor overordentlig den Indflydelse var, som de
store aristokratiske Ætter fremdeles øvede paa det øvrige Folk,
og hvor godt de forstod at holde sammen. Ikke blot synes den
indre Fred og Orden at være bleven overholdt gjennem hele den
Række af Aar, i hvilke Kongerne var mindreaarige; men det
lykkedes Formynderstyrelsen at slaa paa det eftertrykkeligste tilbage
de Angreb, som blev rettede mod Landet af den gautske Jarl Karl
Sunessøn og den danske Konge Erik Emune, og som foretoges
ifølge den meget rimelige Forespeiling, at Norge nu maatte være
let at tage, saasom Landets Konger var umyndige Børn, medens
de store Høvdinger, der skulde stj^re i deres Navn, var avindsyge
paa hverandre og den ene ikke vilde som den anden.
Det kan neppe være tvivlsomt, at Aristokratiets Smag for at
herske gjennem Kongedømmet maa være bleven skjærpet ved en
saadan Prøve, — at med andre Ord Harald Gilles Uduelighed til
at være andet end Skyggekonge og hans Sønners langvarige
Mindre-aarighed har bidraget til at føre Lendermændene mere klart og
bestemt ind paa den for dem naturlige politiske Tendens, hvis
Maal var at opnaa ved indbyrdes Sammenslutning og i Egenskab
af Repræsentanter for Statsstyreisen en ny Magtstilling istedetfor
den, som de før havde indtaget hver for sig og i Egenskab af
Hoveder for den lokale Selvstyrelse. Alligevel synes de dog ikke
at have gjort nogen Vanskelighed ved at anerkjende Harald Gilles
tredie Søn, Eystein, der kom som voksen til Landet, eller ved at
Hade ham faa den af ham krævede Del i Riget, skjønt deres
Herre-idømme herved maatte lide et alvorligt Knæk. Men denne Søn
Siavde vistnok, som før nævnt, allerede været omtalt af Faderen
i hans levende Live, saa der ikke kunde være Spørgsmaal om at
sn egte hans kongelige Byrd, følgelig heller ikke om at vægre sig
-sed at tilstaa ham, hvad der var tilstaaet hans Brødre, paa hvis
"Vegne og i hvis Navn Lændermændene den hele Tid havde
optraadt, og man tør maaske se et Vidnesbyrd om, at disse dog
ikke saa ganske villig opgav noget af den Magt, som de var komne
1 Morkinsk., S. 207.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
