Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgerkrigene. — Forhund mellem Aristokrati og Hierarki 335
han opstillede sine Betingelser, og man ser, at han har prøvet
paa at udnytte til det yderste denne Leilighed til at forøge
Kirkens Magt og Friheder. Underhandlingerne mellem Eystein og
Erling om denne Sag har vistnok været drevne gjennem en
længere Tid, hvilket ogsaa antydes i Kilderne.1 Maaske har Erling
allerede i 1162, da han efter Slaget ved Sekken drog ind til
Throndhjem og lod sin Søn hylde paa Ørething, forebragt sit Ønske
for Erkebiskoppen, og maaske er det ved denne Leilighed eller
snarere kort efter, at det Dokument er bleven affattet, hvorved
Magnus Erlingsson tager sin Krone til Lehn af St. Olaf, og om
hvis Egthed der har været reist saa sterke Tvivl.2 Forudsat at
det er egte, — og det forekommer mig at være det sandsynligste
— synes det ialfald at maatte opfattes som et blot og bart
Udkast, i hvilket Erkebiskoppen har formuleret sine Betingelser,
men som aldrig er bleven vedtaget af den anden Part, og da maa
1 Fagrskinna, S. 179—80. — Keyser, Kirkehist., I. 237—38.
2 Munch, der paa flere Steder udtaler sig om dette Aktstykke, er bleven
staaende ved Tvivlen, men synes dog mest tilbøielig til at antage, at det er et Fabrikat
fra en senere Tid (JV. F. li., II. S. 936., III. S. 186-87, 441, 889, IV. I. S. 530).
Keyser derimod søger (overensst. med Arne Magnussøn) at godtgjøre, at det er
egte, og vil have det opfattet ikke som et Udkast, men som en af Magnus
Erlings-søn virkelig vedtagen og udstedt Erklæring (Kirkehist., I. S. 242—45). Brevets,
som det synes, urigtige og urimelige Datering — 23 Marts 1276, medens det
forkynder sig at være udstedt paa Paaskedag, — vil han have rettet til 24 Marts
1174,–der netop var en Paaskedag, og han forklarer da dets Tilblivelse saaledes: Paa
denne Tid havde Birkebeinernes Flok reist sig under Eystein Meyla, og da
Magnus saa sit Kongedømme truet af en ny Fare, har han fundet det rigtigt at knytte
sin Alliance med Kirken endnu fastere ved at gjøre den endnu større
Indrømmelser. Herimod har Paludan-Muller, i Dansk Hist. Tidsskr., 3. Række, 1. Rind,
S. 269—89, fremsat endel, som det synes, velgrundede Indvendinger. For det
første gjaldt Birkebeinernes Flok i de første Par Aar for saa lidet farlig, at Erling
Skakke ikke fandt det nødvendigt at tage nogen alvorlig Forholdsregel mod dem,
og det var først dens Tog til Trondhjem i 1176, der gav den Betydning. Dernæst
viser det sig af Sagaernes Tidsregning, at det var først om Sommeren 1174, altsaa
senere, end Magnus Erlingsson skulde have udstedt hin Erklæring, at
Birkebeinernes Flok optraadte. Saaledes kan den Forklaring, som Keyser giver at
Magnus’s Villighed til at gjøre Kirken nye Indrømmelser, ikke fastholdes. —
Pal.-Müller optager dernæst en af Munch først fremsat Gisning, at nemlig
Dateringen den 23de Marts 1276 er rigtig og ikke skal rettes, men at den ikke tilhører
Originaldokumentet, men en Afskrift af samme, der er bleven taget efter
Erkebiskop Jons Foranstaltning under hans Strid med Kong Magnus Lagabøter, og at
en senere Afskriver (Aktstykket kjendes nu kun i en slet Afskrift fra det 17de
Aarh.) ved Misforstaaelse har henført Vidissens Datum til selve
Originaldokumentet. I Hensyn paa Tiden, til hvilken vi vil sætte dette, er vi da fuldkommen
frie, og idet nu Pal.-Müller gjør opmerksom paa, at man intetsteds finder nogen
Hentydning til det, før Erkebiskop Jon drager det frem, og at selve dets Form
vilde være paafaldende, saafremt det skulde antages at være en virkelig Statsakt,
kommer han til det Resultat, at det er et af Erkebiskop Eystein forfattet Udkast,
der aldrig er bleven vedtaget og derfor har henligget upaaagtet. — Mod
Formodningen om, at Erkebiskop Jon eller nogen anden Geistlig ligefrem skulde have
fabrikeret det, indvender Pal.-Müller, at det isaafald neppe havde faaet den
underlige Form af en Erklæring fra Magnus Erlingsson til Erkebiskoppen,
ligesom der neppe heller da var bleven henvist til et senere Aktstykke, der skulde
give den endelige Bekræftelse paa de gjorte Indrømmelser, — foruden flere andre
Grunde, der tilsammen synes at have adskillig Vegt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
