Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
I)en norske Historie
det henføres til de foreløbige Forhandlinger, der gik forud for
Kroningen og den endelige Overenskomst i 1164, — efter al
Sandsynlighed til det nærmest forudgaaende Aar. Erling Skakke
havde da endnu ikke faaet Bugt med sine Modstandere; den
farligste af dem, Sigurd af Reyr, blev vistnok allerede overvunden
og fældet i Februar 1163 (Slaget paa Ree); men hans Flok holdt
fremdeles sammen, og det lykkedes den samme Vaar at gjøre sig
til Herre i det Throndhjem ske og at faa sin Konge, Sigurd
Markusfostre, hyldet paa Ørething. Under disse Omstændigheder har
Erkebiskop Eystein troet, at han kunde spænde Buen høit, og at
Erling ikke vilde prutte om Prisen, naar det gjaldt at vinde en
Støtte for hans Søns endnu vaklende Kongedømme. Han har da
opstillet sine Betingelser i Form af et Udkast til en Erklæring,
hvorved Magnus Erlingssøn, idet han krones til Konge, ikke blot
tilstaar Erkestølen visse Friheder og Herligheder og gjentager og
stadfæster de Løfter, som allerede Kongerne Sigurd, Eystein og
Inge Haraldssønner skal have gjort om, at Biskopsvalgene og
Indsættelsen af Prester ved Hovedkirkerne skulde foregaa uden
nogen Indblanding fra Kongedømmets Side, men endog
indrømmer Erkebiskoppen et Slags Overhøihed over Riget, idet han
udtaler, at Norges Rige for evige Tider skulde tilhøre Gud og den
hellige Olaf, i hvis Navn Kongen skulde forestaa det som hans
Vikarius og Vassal, og at til Tegn paa denne Kongedømmets
stedsevarende Underkastelse skulde ved enhver Konges dødelige
Afgang hans Krone ofres paa Alteret i Throndhjems Domkirke.
Paa dette Grundlag synes imidlertid Overenskomsten mellem
Erkebiskop Eystein og Erling Skakke ikke at være bleven
endelig istandbragt, og det ligger da nær at formode, at den
sidstnævnte har fundet, at hvad der krævedes, var en Ydmygelse for
Kongedømmet, som han ikke kunde gaa ind paa. I det følgende
Aar er Underhandlingerne blevne gjenoptagne paanyt, og nu, da
Erling havde gjort det fuldstændigt af med Modpartiet og hans
Søn stod som Landets eneste anerkjendte Konge, har
Erkebiskoppen maattet finde sig i at slaa noget af i sine Krav, og nu er den
Overenskomst istandbragt, hvis væsentlige Indhold vi kjender fra
Gulathingslovens 2det Kapitel. Ud paa Sommeren dette Aar blev
et stort Rigsmøde eller Høvdingstevne afholdt i Bergen, hvorved
baade Erling Skakke og hans Søn og Erkebiskoppen og de øvrige
Biskopper var tilstede, foruden en Mængde Lendermænd og andre
verdslige Høvdinger. Her blev da Magnus Erlingssøn salvet og
kronet som Konge, og her blev de «nymæle» vedtagne, der
udgjør Hovedindholdet af hint Kapitel, og som giver følgende Begler
i Hensyn paa Thronens Besættelse ved Arv eller Valg: «Den skal
være Norges Konge, der er Norges Konges ældste egtefødte Søn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
