Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgerkrigene. — Forhund mellem Aristokrati og Hierarki 337
medmindre Ondskab eller Uforstand gjør ham uskikket til
Kongedømmet, i hvilket Fald den af hans samfædre Brødre skal træde
i hans Sted, hvem Erkebiskoppen, Lydbiskopperne og tolv af
dem opnævnte Mænd af hvert Biskopsdømme dertil finder skikket.
Kr ingen egtefødt Søn forhaanden, da skal den være Konge, der
er nærmest i Arv efter de opnævnte Mænds Dom, hvis han synes
dem skikket; hvis ikke, da skal den være Konge, hvem hine
Mænd finder bedst skikket til at vogte Guds Ret og Landets Love.
Kr Meningerne forskjellige, da skal de raade, der udgjør
Flerheden, forudsat at Erkebiskoppen og Riskopperne er enige med
dem. Efter Kongens Død skal alle Riskopper, Abbeder,
Hirdstyrere og hele Hirden selvnævnt og tolv af de viseste Mænd af
hvert Biskopsdømme, hvem Biskoppen opnævner, søge nord til
Throndhjem til den hellige Olaf for at raadslaa med
Erkebiskoppen, og da skal den afdøde Konges Krone medbringes og ofres
for hans Sjæl til Gud og St. Olafs Ære. Men, hvis nogen paa
anden Maade lader sig tage til Konge, da skal han have Gods og
Fred forbrudt, ligesom og enhver, der understøtter ham heri, og
være i Guds og alle Helgeners, Pavens, Erkebiskoppens og alle
Lydbiskoppers Ban.» — Ved samme Leilighed synes fremdeles
visse Herligheder eller Privilegier at være tilstaaede Erkestolen,
ligesom Magnus, inden han blev kronet, maatte aflægge en Ed, i
hvilken han i almindelige Udtryk stadfæstede de Kirken forud
indrømmede Friheder. Derimod har den i det før omtalte
Aktstykke opstillede Fordring om, at Kongen skulde erkjende sig
som Vikarius eller Vassal af den hellige Olaf, som hvis
Bepræ-sentant igjen Erkebiskoppen optraadte, været skudt tilside, og
heller ikke kan Fordringen om, at Kongedømmet skulde afstaa
fra enhver Bet til Indblanding i Biskopsvalgene, være bleven
imødekommet paa nogen bindende eller én Gang for alle
afgjørende Maade, uagtet Biskopsvalgenes Frihed paastodes at være
en af de Kirken allerede forud gjorte Indrømmelser, hvilke
Magnus ved sin Kroningsed lovede at overholde. Man ser nemlig, at
Erkebiskop Eystein selv flere Aar efter ikke vilde indlade sig paa
at indvie en islandsk Biskop, førend Kong Magnus og Erling
Skakke havde givet sit Samtykke, og har han agtet dette
Samtykke for nødvendigt, hvor det gjaldt en islandsk Biskop, kan det
ikke have været mindre nødvendigt ved Besættelsen af de norske
Biskopsstole.1
Maaske var saaledes den Pris, som det lykkedes
Erkebiskoppen at opnaa for sine Tjenester ligeoverfor det nye Kongedømme,
ikke fuldt saa stor som den, han fra først af havde lagt an paa
at vinde. Alligevel havde han dog ved sin Overenskomst med
1 Munch, N. F. II., III, S. 245-46.
22 — Sars: Samlede Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
