Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
I)en norske Historie
Erling Skakke opnaaet store Fordele og lagt en, som det syntes,
bred og sikker Grundvold for Kirkens fremtidige Magt.
Istedetfor det gamle Kongedømme, hvis Ret, indenfor de engang
optrukne Grænser, var én fuldkommen ubetinget, og som, i Kraft
af denne Ret, ogsaa havde den øverste Ledelse af de kirkelige
Anliggender i sin Haand, Var et nyt bleven opstillet, der var
knyttet til de geistlige-og verdslige Stormænd paa en saadan Maade,
at dets Myndighed umulig syntes at kunne faa en ligesaa steil
og utilgjængelig Karakter. Vel skulde ogsaa dette Kongedømme
være arveligt; men for det første var alle uegte Sønner
udelukkede, og dernæst skulde heller ikke de egtefødtes Arveret være
en ubetinget. I)en ældste egtefødte Søn havde Fortrinnet; men i
Tilfælde af, at han af en eller anden Grund ikke ansaaes skikket
til af blive Konge, kunde man tage en af de andre, og i Tilfælde
af, at ingen egtefødte Sønner var til eller ingen af dem blev
fundet værdig, kunde man blandt de nærmeste mandlige Frænder
tage den til Konge, hvem man troede sig bedst tjent med, eller
«hvem man fandt bedst skikket til at vogte Guds Ret og Landets
Love-». Og paa de saaledes i Udsigt stillede hyppige Kongevalg
og Prøvelsen af Kongsemnernes Værdighed til at overtage den
Arv, der tilfaldt dem, var der indrømmet Kirkens Forstandere
en afgjørende Indflydelse. Erkebiskoppen og Lydbiskopperne i
Forening med 12 af dem opnævnte Mænd for hvert
Biskops-dømme skulde danne det Udvalg, der havde at prøve, hvorvidt
en Konges efterladte egtefødte Sønner var skikkede til at træde
i hans Sted, eller udpege den af hans nærmeste Frænder, der
skulde blive Konge efter ham, og" i Tilfælde af Meningsforskjel
var det Biskoppernes Stemme, der skulde gjøre Udslaget. Herved
var der indrømmet Geistligheden en saa stor Magt ligeoverfor
Kongedømmet og en saa rig Leilighed til at faa sine Privilegier
udvidede eller stadfæstede, hver Gang en ny Thronledighed
indtraadte, at man ikke kan undres paa, at den fra nu af, Om ikke
før, gjorde Magnus Erlingssøns Sag til sin og fastholdt, saalænge
det lod sig gjøre, den med ham indgangne Overenskomst som
Grundlag for Rigets Statsret.
Ogsaa Erling Skakke personlig havde saamegen Fordel af
Overenskomsten, at hans Villighed til at indgaa paa den maa
synes let forklarlig. Naar de paa Rigsmødet i 1164 vedtagne
nye Regler for Thronsukcessionen syntes at skulle føre
Kongedømmet ind i et hidtil ukjendt Afhængighedsforhold, da laa dog
dette endnu fjernt i Fremtiden og kunde i hans Øine ikke opveie
deres umiddelbare Virkning, som var at støtte det af ham
grundlagte Verk og at give hans Søns Kongedømme et Lovlighedens og
Retmæssighedens Præg ligeoverfor alle fremtidige Medbeilere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
