Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgerkrigene. — Forhund mellem Aristokrati og Hierarki 339
Det havde vistnok Ivkkets ham at sprænge Haakon Herdebreids
og Sigurd Markusfostres Parti; nien han havde brudt sine
Forpligtelser ligeoverfor den danske Konge og maatte være forberedt
paa, at denne vilde søge liied Magt at tiltvinge sig, hvad der var
bleven ham lovet. Han vidste desuden, at der endnu var
Kongesønner til i Landet, eller han forudsaa, at der vilde optræde
Mænd, der udgav sig for Kongesønner, og som altid vilde kunne
blive farlige og samle et Parti om sig, saalænge de kunde beraabe
sig paa gjældende Ret, saalænge Magnus Erlingssøns Kongedømme
stod som noget ulovligt, noget mindre legitimt ligeoverfor enhver
Eventyrer, der foregav at repræsentere Harald Haarfagres ret
nedstigende Mandslinje. Herpaa var det, der skulde raades Bod ved
de paa Rigsmødet fattede Beslutninger. Idet uegtefødte
Kongesønner (og af egtefødte fandtes ingen) blev udelukkede fra
Arvefølgen, idet Grundsætningerne om Kongedømmets Enhed og den
egte Fødsels Fortrin sloges fast, idet ogsaa de, der gjennem
Kvindeled stammede fra Kongeætten, erkjendtes arveberettigede til Riget,
idet endelig Thronarvingernes Ret gjordes afhængig af en Dom
om deres Værdighed, som det var Biskoppernes og de af dem
tilkaldte Mænds Sag at fælde, stod Magnus Erlingsson, egtefødt
Søn af egtefødt Kongedatter, kronet og salvet af Erkebiskoppen
i Overvær og med Samtykke af alle Rigets geistlige og verdslige
Høvdinger, som den ene lovlige Konge ligeoverfor enhver
Medbeiler, der kunde tænkes at ville stille sig op mod ham, og
enhver saadan kunde fra nu af betragtes og behandles som en blot
og bar Oprører. Dette var en Fordel, for hvilken Erling Skakke
maatte være villig til at give en høi Pris; — ligeoverfor Folkets
Vedhængen ved den gamle Arvefølgeorden og den Adgang, som
ved denne banedes for alskens Eventyrere til at stifte Parti og
bringe Ufred over Landet, laa der i den religiøse Sanktion, som
var bleven hans Søns Kongedømme til Del, en Modvegt, hvilken
han ikke blot kunde finde nyttig, men endog ligefrem nødvendig.
Derimod kunde maaske de øvrige verdslige Høvdingers
Forhold ved denne Leilighed give mere Grund til Forundring end
Erlings eget. Det var disse Høvdinger, der havde hævet hans
Søn paa Thronen, og uden hvis Samtykke og ivrige
Understøttelse han intet vilde have formaaet. Alligevel synes de ikke at
have betinget sig nogen særskilt Forret ved den paa Bigsmødet i
Bergen vedtagne Overenskomst om Kongevalget og
Thronfølge-ordenen, men at have overladt hele Fordelen til Kirkefyrsterne
og til Erling personlig. Vel blev det bestemt, at naar en Konge
døde, skulde alle Lendermændene (der indbefattedes under
Benævnelsen Hirdstyrere) og hele Hirden, hvis Medlemmer
fordetmeste toges af Lendermandsætterne, selvnævnt møde i Thrond-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
