Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norske Historie
hjem for at raadslaa med Erkebiskoppen; men i det Udvalg, der
havde at vælge Kongen eller prøve Kongsemnets moralske
Værdighed, synes der kun at have været indrømmet Biskopperne og
de af dem opnævnte Mænd Sæde og Stemme, og i dette Udvalg
skulde ydermere Biskopperne være de ubetinget raadende,
saasom deres Stemme gjorde Udslaget i Tilfælde af Meningsforskjel.
Geistligheden havde altsaa vundet, og Erling Skakke personlig
havde vundet, idet hans Søns Kongedømme blev befæstet og
legitimeret; men det øvrige Aristokrati synes at have gaaet tomhændet
fra den hele Transaktion. Man kunde endog mene, at det havde
tabt derved, at Kongedømmets Enhed var bleven slaaet fast,
medens det jo under de foregaaende borgerlige Uroligheder noksom
havde vist sig, at Spændingen mellem flere samstyrende Konger
aabnede en vid Tumleplads for dets Ærgjerrighed og bidrog til
at forøge dets Indflydelse. Og heraf kunde man da atter slutte,
at aristokratiske Partiformaal eller Partitendenser ingen Del havde
i den Omvæltning, der satte Magnus Erlingssøn paa Thronen og
grundlagde en ny Statsret, — at denne Omvæltning ene og alene
var et Verk af Kirkefyrsternes hierarkiske Stræben og Erling
Skakkes rent personlige Ærgjerrighed. Lendermændene lod sig
drive med, uden selvstændig Plan eller Tanke; det faldt dem ikke
ind at gjøre noget for at udvide eller sikre sin Magt nu, da en
saa god Leilighed var bleven dem buden hertil; de fandt sig endog
i at gjøre Opofrelser, fordi de kun havde Landets Vel for Øie og
ønskede at faa stoppet den Kilde til indre Ufred, som den hidtil
gjældende Thronfølgeorden havde vist sig at være, eller fordi
deres Holdning udelukkende var bestemt af personlige og
tilfældige Forhold, — af Erling Skakkes Indflydelse over sine
Stands-fæller, af deres Frygt for Modparten og Følelse af at være
bunden ved det engang foretagne ulovlige Skridt paa en saadan Maade*
at de ikke mere kunde træde tilbage.1 Men ved et saadant
Ræsonnement miskjender man dog den hele Sammenhæng, hvoraf
Overenskomsten i 1164 kun danner et enkeltstaaende Led. Hvad
der gik forud for denne Overenskomst, vidner tilstrækkelig klar!
om, at Lendermandsætterne hverken savnede politisk
Ærgjerrighed eller esprit de corps; — det synes just ikke at have være
Iver for at opretholde den lovlige Orden og Landets indre Fred
der besjælede dem under deres tidligere Deltagelse i Thronfei
derne, men vel Hensyn til egen Fordel og til særskilte politisk®
Interesser, som ingenlunde faldt sammen med det øvrige Folkss
Det høieste, man altsaa har Ret til at slutte af deres tilsynela_
dende Uegennyttighed eller Mangel paa Tiltag ved denne Ledig
1 Jvfr. li. Hertzberg, Om det norske Aristokrati indtil Kong Sverre. S. 137 //’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
