Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgerkrigene. — Forhund mellem Aristokrati og Hierarki
341
hed, er, at deres Partiaand ikke var tilstrækkelig udviklet til at
opstille for dem et klart og bestemt Formaal, — at det varmere
instinktmæssig end bevidst, at de stræbte efter at indtage en ny
Magtstilling som Repræsentanter for den nationale Ståt, og at de
havde ondt ved at finde sig tilrette i denne Stilling, saa at de
hverken forstod at vælge den rette Tid eller de rette Midler til
at befæste sig i den. Deres Uegennyttighed var da i Grunden
ogsaa kun en tilsyneladende. Det nye Kongedømme var deres
eget Verk, og hvad det gjaldt om for dem som for Erling Skakke,
var først og fremst at befæste dette Kongedømme i Opinionen
ved at skaffe det en kirkelig Indvielse; derfor maatte
Geistligheden vindes, og derfor maatte den forud for Kroningen gaaende
Overenskomst blive affattet saaledes, at den i Formen tilbød denne
de største Fordele. Lendermandsætterne var fordetmeste
indbyrdes besvogrede og forbundne; den enes Ophøielse kunde derfor
i og for sig gjælde som en Fordel ogsaa for de andre; Magnus
Erlingsson, Lendermandssønnen paa Norges Throne, kunde i hans
forrige Standsfellers Øine næsten synes at repræsentere deres
eget Herredømme over Staten, og de kunde føie sig trygge for,
at han, der var udgaaet af deres Midte og hævet paa Thronen af
dem, ogsaa vilde vedblive at være knyttet til dem paa en ganske
anderledes fast Maade end en Konge, der kom til Magten i Kraft
af den strenge Arveret. Dette faktiske Forhold har været nok
for dem, saa at det ikke faldt dem ind at betinge sig særskilte
politiske Forrettigheder eller at sikre sig gjennem konstitutionelle
Garantier en af de personlige Forhold helt uafhængig Indflydelse
paa Statsstyreisen. Naar man undres herover, maa man ikke
glemme, hvor lidet Skjøn og Smag de gamle Nordmænd i det
hele viste for slige Garantier, og hvor svagt udviklet det
institutionelle Væsen var hos dem. Omkring Staten selv var der
optrukket faste Grænser; dens Omraade var et snevert og skarpt
afmerket; men indenfor dette Omraade syntes alt løst og
ubestemt; man opfattede alle Forhold personligt og formaaede ikke
at adskille saaledes mellem Institutionerne og de Mænd, der
repræsenterede dem, at man erkjendte Nødvendigheden af at give
visse Regler for den offentlige Myndigheds Fordeling og Udøvelse
i de enkelte Tilfælde.1 I Overensstemmelse hermed kan man nok
antage, at politisk Ærgjerrighed og virkelige Partitendenser har
været virksomme hos Lendermandsaristokratiet, om end disse
Tendenser ikke kommer tilsyne gjennem Lovparagrafer og
konstitutionelle Former, men er blevne staaende ved Opnaaelsen af
rent personlige Fordele. — Det er dernæst neppe tvivlsomt, at
1 Jvfr. Aschehoug, Stats forf. i Danin. og Norge, S. 70 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
