Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norske Historie
der hos Hierarkiets og Aristokratiets Førere paa denne Tid har
raadet en Følelse af Solidaritet, som maatte medføre, at den ene
Part ikke følte sig tilsidesat eller forurettet derved, at der
indrømmedes den anden større, Fordele. Begge Klassers politiske
Interesser faldt i det store taget sammen; for begge maatte det være
magtpaaliggende, at Kongedømmet rykkedes op fra den
uafhængige Retsbasis, paa hvilken det hidtil havde hvilet. Biskopperne
synes i denne Tidsalder saagodtsom uden Undtagelse selv at have
tilhørt Landets fornemste Ætter, saa at deres Magt i
Virkeligheden ogsaa kunde siges at komme Aristokratiet tilgode; vi ser
under de nærmest paafølgende Partikampe geistlige og verdslige
Stormænd optræde i det nøieste Forbund; vi møder en Mand
som Biskop Nikolas Arnessøn, der med ligesaa god Ilet kan siges
at repræsentere Aristokratiet som Hierarkiet, og herfra har man
da Ret til at slutte tilbage. Naar det i Overenskomsten af 1104
blev fastsat, at det Udvalg, der havde at foretage Kongevalget
eller prøve de nærmeste Arvingers moralske Værdighed, skulde
bestaa af Biskopperne og 12 af dem blandt de «viseste» opnævnte
Mænd for hvert Biskopsdømme, har det derfor vistnok været
betragtet soiji en Selvfølge, at man først .og fremst vilde søge disse
«vise» Mænd inden Lendermandsætterne; det forudsættes vel, at
ogsaa Mænd udenfor deres Klasse kunde blive opnævnte;1 men
baade Biskoppernes eget Forhold til Aristokratiet og den Anseelse,
som Lendermandsætterne fremdeles nød hos Folket, maatte gjøre
det mere end sandsynligt, at dette kun vilde ske som en sjelden
Undtagelse.
Og saaledes er det da med god Grund, at denne Overenskomst
har været opfattet som Udtryk for en Alliance mellem Hierarki
og Aristokrati. Begge Parter havde opnaaet visse Fordele og søgt
at sikre sig dem, om end paa en ufuldkommen Maade, dog
saaledes, at Grunden syntes lagt til en helt ny statsretlig Udvikling,
hvorved Kongedømmet skulde gjøres mere og mere afhængigt af
de geistlige og verdslige Stormænd, og hvorved det, istedetfor,
som hidtil, at staa for sig selv, i streng Isolation, som en Odel
i Harald Haarfagres Æt, skulde gaa over til at blive Hovedet for
en vidt omfattende aristokratisk-hierarkisk Organisme. — Det
gjælder nu, at man ikke betragter denne Erling Skakkes og
Erkebiskop Eysteins Verk og den Udvikling, som ved det syntes at
være indledet, fra noget andet Standpunkt end fra Tidsalderens
eget. Det er at indføre andre Tiders Maalestok og Synsmaade,
naar man mener, at det var «ubestandigt, fordi det ikke var byg-
1 Det heder nemlig, at de opnævnte Mænd skulde fare til Throndhjem paa
egen Kostnad, men at Kongen skulde erstatte dem «er eigi höföu ådr konungs
fé», hvad de havde udlagt. G. /.., Cap. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
