Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgerkrigene. — Forbund mellem Aristokrati og Hierarki
34.7
get paa Sandhedens, og Retfærdighedens Grund», og fordi
«Magnus Erlingssøns Kongedømme var reist med underfundig Kløgt
paa et Grundlag af Lovbrud og Blod», eller naar man kalder det
Hierarki, for hvilket Erkebiskop Eystein kjæmpede, «et glimrende,
men skuffende GjøglebilLede, udsprungen af falske Begreber om
Kristi Kirkes Væsen».1 Magnus Erlingssøn var vistnok bleven
hævet paa Thronen i Strid med de hidtil gjældende Regler for
Thronfølgen-; men ogsaa det andet Parti havde forgaaet sig mod
de selvsamme Regler, og disse Regler, der aabnede Adgang for
alskens Eventyrere til at bringe Ufred over Landet, havde vist
sig at være i høi Grad fordærvelige og urimelige, medens den paa
Rigsmødet i Bergen vedtagne Thronfølgeorden, hvorved
Grundsætningerne om Førstefødselsretten og den egte Fødsels Fortrin
var blevne slaaede fast, maatte erkjendes at være en stor og
væsentlig Forbedring i Rigets Statsret. Et Rigsmøde, sammensat af
de verdslige og geistlige Høvdinger med Kongen i Spidsen, var
vistnok ikke kompetent til paa egen Haand at foretage nogen
Ændring i gjældende Lov og" Ret; den gamle Grundsætning stod
fremdeles ved Magt, at «Kongen giver Loven, men Folket tager
ved den»; for at hine paa Rigsmødet vedtagne «nymæle» skulde
faa virkelig Lovskraft og blive det fuldt anerkjendte Grundlag for
for en ny statsretlig Orden, var det derfor nødvendigt, at de
forelagdes ethvert af Landets fire Lagthing og her «ved ret Thingtag
blev dømte og" vedtagne som Lov forinden og foruden Lagretten»,
d. v. s. af samtlige tilstedeværende Thingmænd. Nu har man i
Regelen gaaet ud fra, at denne Form i nærværende Tilfælde ikke
er bleven iagttaget, og man har troet deri at finde «den store
Brøst ved det hele Foretagende, fra verdsligt Standpunkt
betragtet».2 Men synderlig mere end en blot Form kan en slig
Vedtagelse fra Lagthingenes Side neppe have været. Staten var, ved
at udvides til det hele Land, paa en Maade vokset ud over de
menige Bønders Synskreds; den havde løst sig ud fra
Sammenhængen med deres daglige Liv og Forestillingskreds og havde
ophørt at have umiddelbar Interesse for dem. Man gjør sig
derfor utvivlsomt skyldig i at overføre paa denne Tid Forestillinger,
der var fremmede for den, naar man taler 0111 Folket som en
«Stormagt» eller gaar ud fra, at det selv følte sig som saadan og
holdt paa sin Myndighed som saadan. Hvad det hoklt paa, var
den individuelle Frihed og den private Ret, og forsaavidt Loven
var et Udtryk for denne, vilde vistnok ethvert Forsøg paa at
forandre den uden Lagthingenes Samtykke have været opfattet som
et Overgreb, der ikke kunde taales. Men Ståt og Statsstyrelse,
1 Keyser:, Kirkehist., I. S. 24G.
2 Keyser, Kirkehist., I. S. 247—48. Keyser, Iietsforf., S. 47—48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
