Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
I)en norske Historie
indenfor de engang om samme optrukne Grænser, synes for den
store Flerhed af Bønderne at have staaet som noget saavidt
fremmed, at de neppe med Styrke kunde kræve at have en Stemme
med, hvor det gjaldt Forandringer af rent statsretlig Art, som
ikke paa nogen Maade greb ind i Enkeltmands private
Rettigheder. Den hidtil gjældende Arvefølgeorden, ifølge hvilken
enhver Kongesøn, uden Hensyn til egte eller uegte Fødsel,
erkjend-tes berettiget til Kongenavn og Del i Riget, havde vistnok
forsaavidt Støtte i den almindelige Opinion, som Folket overhovedet
holdt fast ved alt bestaaende og dets øverste egentlig raadende
Grundsætning var, at gammel Vedtægt aldrig maatte forandres
eller ialfald kun forandres, hvor det var absolut uundgaaeligt;
men, naar vi erindrer, at Lendermændene havde givet sit
Samtykke til de nye Sukcessionsregler, og at Lendermændene
fremdeles øvede en stor Indflydelse hos Almuen, der efter gammel
Skik fnlgte dem som sine fødte Høvdinger, naar vi ser, hvor
sterk og almindelig Tilslutning Magnus Erlingsson fandt ogsaa
hos Menigmand, uagtet han var kommet paa Thronen i Strid
med den gamle Arvefølgeorden, maa det paa Forhaand synes
lidet sandsynligt, at Erling Skakke og Erkebiskop Eystein skulde
have stødt paa nogen Vanskelighed ved at opnaa Lagthingenes
Samtykke til de nye Regler, eller at de ikke skulde have vovet at
forelægge Folket, hvad de og de øvrige Høvdinger var blevne
enige om. Og endelig: naar man har ment, at Kilderne skulde
nøde os til at antage, at en slig Formalitet alligevel ikke er
bleven opfyldt i det her foreliggende Tilfælde, da er dette saa langt
fra at være rigtigt, at Kilderne snarere peger i en modsat
Retning. De paa Rigsmødet i 1164 istandbragte «nymæle» har faaet
Plads i begge endnu tilværende Codices af Gulathingsloven, der
indeholder dennes Regyndelse;1 der er sikkert Spor af, at de ligeledes
har været optagne i den eneste gamle Codex af Frostathingsloven,
som gjennem Afskrifter er bleven nogenledes fuldstændigt bevaret
til vor Tid,2 og heraf synes det da at fremgaa, at de har været
forkyndte og vedtagne paa begge de vestenfjeldske Lagthing; i
Hensyn paa de østenfjeldske giver Kilderne ingen Oplysning; men
har Erling Skakke kunnet faa Rigsmødets Bestemmelser ophøiede
til Lov i Thrøndelagen, hvor den gamle Arvefølge havde de
sterkeste Sympathier for sig og han selv de fleste Fiender, er det
ligefrem utænkeligt, at ikke det samme skulde være skeet i Viken
1 I Hensyn paa de af Paludan-Muller, Dansk hist. Tidsskr., 3. Række, 1. Bind.
fremsatte kritiske Tvivl om Egtheden af G. L., Cap. 2, se Hertzberg, Det norske
Aristokrati indtil Kong Sverre, S. 128 ff., og K. Maurer, «Die Entstehungszeit d. ålt.
Gulapingsliig», S. 29—30.
2 Dette er paavist af Maurer, Die Entstehungszeit d. alt. Frostupingslög, S. 51 —
52. Jvfr. S. 72—74.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
