Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgerkrigene. —
Forbund mellem Aristokrati og Hierarki
34.7
og paa Oplandene, hvor saagodtsom alt Folket var ham
fuldkommen hengivent. Vi tør altsaa gaa ud fra som nogenlunde
sikkert, at den «store Brøst», som man har troet at linde ved
Friings og Erkebiskop Eysteins Foretagende, i Virkeligheden
aldeles ikke har eksisteret, — at de nye Begler for
Thronsukces-sionen er blevne lovformelig vedtagne af det hele Folk og
an-erkjendte som Grundlag for Rigets fremtidige Statsret.
Disse Begler lagde, som vi har seet, en stor Magt i
Biskoppernes Haand, hvorved de syntes at skulle blive satte istand til
at gjennemføre de hierarkiske Krav om Kirkens Uafhængighed
af Staten og Geistlighedens standsmæssige Udsondring fra det
øvrige Folk, og aabnede samtidig ogsaa for de verdslige Stormænd
en Leilighed til at optræde i Fællesskab og gribe ind i
Bigs-styrelsen, som, ved tilbørlig at udnyttes, maatte kunne hæve dem
til at blive en virkelig Statskorporation. Det gamle
Fylkesaristo-kratis livskraftigste Elementer havde, som i det foregaaende
paa-vist, allerede længe tenderet mod et saadant Maal; eftersom det
oprindelige Grundlag for deres Magt svigtede, havde de sluttet
sig nærmere om Kongedømmet og søgt at bøde paa, hvad de
tabte som Bepræsentanter for den lokale Selvstyrelse, ved at
tilegne sig Del i den centrale Statsmyndighed, og for denne
Stræben syntes der nu at være vundet et fast Støttepunkt. Det var
nu bleven sat i Loven, at Bepræsentanterne for de høibyrdige
Ætter, Lendermænd og Hirdmænd, selvnævnt skulde møde for
at raadslaa med Kirkens Formænd, hver Gang en Konge var død,
og der var indrømmet dem et Slags Valgret ligeoverfor
Thron-arvingerne. Heraf kunde Aristokratiet benytte sig til at
foreskrive den nye Konge sine Vilkaar, til at organisere sin
Myndighed og hævde sig en varig Plads som en med Kongedømmet
sideordnet selvstændig Bepræsentation for Staten. Med andre
Ord: den nye Statsret syntes at skulle føre til Dannelsen af
virkelige Bigsstænder, der beherskede det øvrige Samfund, over
hvilket de stilledes som en ny høiere Etage, — en Stænderstat
over Stammerne, i hvis Spidse Kongen stod, men hvor den
egentlige Suverænitet hvilede hos Adel og Geistlighed, der igjen kunde
benytte sin politiske Magt til at udvide og befæste sit sociale
Herrevælde. En slig Udvikling har ikke meget tiltalende ved sig
for vor Tids Følelser; men den var europæisk og i visse Maader
nødvendig, for at Norge skulde vedblive at tage en selvstændig Del
i det europæiske Kulturliv, og for at den norske Ståt skulde blive lagt
paa en Basis, der var bred nok til at betrygge dens Eksistens. Overalt
inden den germaniske Verden er det saadanne Stænder, saadanne
skarpt afsluttede, politisk herskende Klasser, der, ved at bygge
over det øvrige Samfund og tilegne sig Bet til at repræsentere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
