- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Første bind. Mit Barndomshjem. Udsigt over den norske Historie 1-2 /
346

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den norske Historie

det, danner Overgangen fra Stammerne eller
Stamme-Konfødera-tionerne til de moderne nationale Stater. Hos Frankerne som hos
Angelsachserne er Kongedømmet fra først af det eneste
Forenings-baand mellem de mange smaa selvstyrende Kredse, hvori Folket
oprindelig var delt; men, idet Kongen knytter til sig de
høibyr-dige Ætter, der har repræsenteret Selvstyrelsen inden disse Kredse,
idet hans Magt stadig stiger og Tjenstforholdet til ham mere og
mere bliver en Hæder, der ivrig efterstræbes af alle uden Hensyn
til deres oprindelige Stand og Stilling, idet hans Embedsmænd
og Repræsentanterne for hans Myndighed rundt omkring i Rigets
forskjellige Dele opnaar at komme i arvelig Besiddelse af sine
Værdigheder, danner der sig efterhaanden af disse Embedsmænd,
af Kongens haandgangne Mænd og Va.ssal.ler, hans «Antrustioner»,
hans «Lendes» eller «Thaner» en særegen Samfundsklasse,
ud-merket fremfor det øvrige Folk ved Rigdom, Anseelse og sociale
Forrettigheder,.— en ny Adel, som, fordi den har sit
Udgangspunkt i Kongedømmet, ogsaa er knyttet til hele det af
Kongedømmet repræsenterede Rige og ikke til nogen enkelt Del af
samme. Det er ved Hjælp af disse «Leudes» eller «Thaner», at
Kongen styrer sit Rige; de omgiver ham og udgjør hans Raad; de
møder paa de store aarlige Rigsforsamlinger, de frankiske «Champs
de mars» eller «Champs de mai», de angelsaehsiske«\Vitenagemöt»,
og danner sammen med Kirkens Forstandere den egentlig
raadende Bestanddel af disse, og her koncentrerer efterhaanden det
politiske Liv sig, medens det drager sig ud fra de engere Kredse,
hvori Folket oprindelig var delt. Side om Side med
Geistligheden og i Forbund med denne staar de som en politisk
herskende Stand, der trykker det øvrige Samfund ned under sig,
men derved ogsaa bidrager til at ælte det sammen. Fra først af
blotte Organer eller Repræsentanter for den kongelige Myndighed
vokser de tilsidst ogsaa Kongedømmet over Hovedet og
indskrænker det eller stiller det i et afhængigt Forhold til sig. De
misbruger sin offentlige Stilling til at skaffe sig store private
Fordele; deres Myndighed som Statens eller Kongens Repræsentanter
gaar ofte over til et Slags Overeiendomsret til al Jord i de
Distrikter, der er blevne dem overdragne, eller de benytter sig af
den til at tvinge de smaa Jordeiere til at afstaa dem sine
Besiddelser, saa at den gamle Bondefrihed gaar tilgrunde samtidig
med Selvstyrelsen i Folkets engere Kredse. Men al denne
Undertrykkelse og al denne Opløsning fører dog til, at en nv høiere
Organisme danner sig af de mange smaa, der fra først af kun
sammenholdtes ved et ydre Baand. Det offentlige Liv i disse
engere Kredse maatte uundgaaeligt dø mere og mere af, efterat
de var blevne forbundne paa en varig Maade til store politiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/1/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free