Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgerkrigene. — Forbund mellem Aristokrati og Hierarki
34.7
Helheder; det gjaldt da, for at et nyt offentligt Liv kunde spire
i det gamles Sted, at der skabtes en nogenlunde sterk og talrig
Repræsentation for Enhedsstaten, og at alt, hvad der fandtes inden
Folket af Rigdom, Indflydelse, høi Byrd, blev knyttet saa fast
som muligt til denne. . Dette Krav opfyldtes ved Udviklingen af
en Feudal- eller Tjenstadel, hvis Magt var et Udtryk for Staten,
og hvis esprit de corps kunde bøde paa Følgerne af den
almindelige indre Opløsning. Den og Geistligheden udgjorde det
egentlige Statssamfund; de to var de herskende Stænder; men den
fælles Modsætning til disse og det fælles Tryk sammenknyttede
efterhaanden ogsaa de lavere Samfundsklasser til en Stand, og
Standsaanden afløste saaledes Stammeaanden og banede Vei for
de nyere Tiders Nationalaand.
En Bevægelse henimod et saadant Maal var det altsaa, som.de
paa Rigsmødet i Bergen vedtagne Bestemmelser syntes at skulle
indlede, idet de ophævede Kongedømmets strengt arvelige Karakr
ter og stillede det i et afhængigt Forhold til de geistlige og
verdslige Stormænd, saa at Aristokratiet kunde komme til at indtage
en med den nyere europæiske Tjenstadel mere overensstemmende
Stilling som et Slags Repræsentation for det samlede Rige.
Hvorvidt disse Bestemmelser virkelig skulde træde, i Kraft og drage
sine Konsekvenser for den statsretlige Ordning, syntes igjen
ude.-lukkende at afhænge af, at (let lykkedes Erling Skakkes Æt at
hævde sig i Besiddelsen af den Throne, som den skyldte
Geistlighedens og Lendermandsaristokratiets forenede Tilslutning. Og
Udsigterne hertil tegnede sig i lang Tid paa det bedste.
Den danske Konge Valdemar vilde ikke slaa sig tiltaals med,
at Erling havde unddraget sig sine Forpligtelser, da han følte sig
fast i Sadelen; han besluttede at tiltvinge sig med Magt, hvad der
var blevet ham lovet, og hertil opmuntredes han ogsaa af
Flygtninger fra Norge, der havde hørt til Haakon Herdebreids og
Sigurd Markusfostres Flok, og" som forespeilede ham, at der
raadede en fiendtlig Stemning mod Erling inden Landet. Men begge
de Krigstog1, lian med stor Styrke foretog til Norge, mislykkedes
fuldstændigt. Paa det første kom han ikke længere end til
Tunsberg og mødtes overalt, hvor han viste sig, paa den mest afgjort
fiendtlige Maade af Landsfolket. Det andet blev forsaavidt ber
gyndt under mere lovende Auspicier, som nu en ny
Thronpræten-dent var optraadt mod Erling Skakke og havde samlet en Flok
om sig, og Saxo ved at fortælle, at Vikverjerne nu modtog den
danske Konge med aabne Arme; men at denne Tilslutning
hverken var almindelig eller oprigtig ment, fremgaar noksom deraf,
1 I Sagaerne tales kun om et; Sa.ro derimod omtaler to. Munch, N. F. H.,
III. S. 13-16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
