Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
I)en norske Historie
at han drog borti al Hast, saasnart Erling viste sig med sin Flaade,
og en Seilads, som han dernæst foretog langs Kysterne vestetter
og nordefter, synes kun at have indbragt ham fornyet Erfaring
om, at Nordmændene holdt fast ved det nye Kongedømme, og
at det følgelig var det klogeste at lade det i Fred. Kort efter
aabnede Erling selv Underhandlinger med den danske Konge og
fik under en personlig Sammenkomst med denne istandbragt et
Forlig, hvorved vel Viken overensstemmende med den
oprindelige Aftale afstodes til Kong Valdemar, men igjen overlodes som
Lehn til Erling, der blev dansk Jarl og forpligtede sig til at stille
et vist Antal Skibe til den danske Konges Tjeneste, naar dette
krævedes.1 Om Grunden til, at Erling kunde bekvemme sig til
en, som det synes, saa lidet hæderlig Fred, og det efterat det fra
Danmark mod ham rettede Angreb var bleven saa fuldstændigt
slaaet tilbage, gives der i Sagaerne følgende Besked: Kong
Valdemar havde, da han sidste Gang maatte forlade Norge, udstedt et
strengt Forbud mod al Skibsfart mellem Viken og Danmark;
herover opstod der Misnøie hos Vikverjerne, der ikke kunde
undvære Korntilførselen fra Danmark; de overhang Erling med
Bønner om at slutte Fred med Danekongen, og for at efterkomme
deres Ønske var det, at han selv drog ned til denne og
istandbragte det omtalte Forlig, hvilket han efter sin Tilbagekomst lod
forkynde for Vikverjerne, der optog Underretningen herom med
almindelig Tilfredshed. Det er rimeligt, at Sagen ogsaa virkelig
har forholdt sig saaledes; Vikverjerne var Erlings troeste
Tilhængere, og at stille dem tilfreds maatte derfor være ham i høi
Grad magtpaaliggende. At disse nu villig fandt sig i at stilles
under dansk Overhøihed, hvilket de kort forud med saa stor
Iver havde protesteret mod, kan forklares deraf, at det hele vel
har maattet fremstille sig for dem som en blot og bar Formsag,
da jo Erling fremdeles skulde beholde Styrelsen ogsaa over denne
Del af Landet, saa ømtaalig var Nationalfølelsen neppe paa hin
Tid, at man følte sig stødt ved en fremmed Overhøihed, naar
denne kun bestod i Navnet; maaske har Erling heller ikke ladet
Fredsbetingelserne forkynde i den Form, hvori de virkelig var
blevne vedtagne, og vistnok tænkte han saalidt ved dette Forlig
som ved det tidligere, han havde afsluttet med den danske Konge,
at holde mere, end hvad der stemte med hans egen Interesse.
Hvad der kan ansees som hævet over enhver Tvivl, er, at hans
og hans Søns Stilling ved dette Tidspunkt ingenlunde var en saa
faretruet, at han af den Grund skulde have seet sig nødsaget til
al søge fremmed Hjælp og betale den med en hvilkensomhelst
Pris. Den Oprørsflok, der havde reist sig i det søndentjeldske
1 Jvfr. Munch, N. F. H„ III. S. 33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
