Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgerkrigene. —
Forbund mellem Aristokrati og Hierarki
34.7
Norge, og hvis Optræden synes at have staaet i Forbindelse med
Kong Valdemars andet Tog (de saakaldte Hættesveiner), kunde
ikke volde ham stor Bekymring. Den havde opstillet som sin
Konge en Søn af Kong Eystein Magnussøns Datter Maria og
Lendermanden Gudbrand Skavhøggssøn, altsaa en
Thronpræten-dent, der ikke havde bedre Arveret end Magnus Erlingsson selv,
og Flokken blev aldrig sterk nok til at vove noget afgjørende
Foretagende, men holdt sig fordetmeste til de afsidesliggende
Skogbygder paa Oplandene. Det lykkedes tilsidst Erling at faa
fat paa den; han slog den da saa eftertrykkeligt, at den opløste sig
med det samme, og dette synes endog at være skeet, inden han
foretog sin Reise til Danmark for at slutte Forlig med Kong Valdemar.1
Siden hengik der flere Aar, i hvilke der herskede god Fred
indenlands, og ingen ny Thronprætendent prøvede paa at gjøre
Magnus Erlingsson Kongedømmet stridigt. Dette Kongedømme,
der sk3’ldte et Parti sin Tilblivelse, og som var «reist med
underfundig Kløgt paa et Grundlag af Lovbrud og Blod», nød
øiensyn-ligt til Trods herfor en stor og almindelig Popularitet. Alene
i Thrøndelagen raadede der en mindre god Stemning. Grunden
hertil var vel tildels den tilfældige Omstændighed, at Kong Sigurd
Mund havde været opfostret i denne Del af Landet, og at derfor
baade han og hans Søn Haakon Herdebreid havde havt sine
Heste Tilhængere her, dels at flere af de Erkebiskoppen ved
Overenskomsten med Erling Skakke tilstaaede Fordele (saasom
navnlig Beregningen af Erkestolens Sagefald efter sølvmeten Øre)
nærmest gik ud over Thrønderne, som derfor neppe i
Almindelighed har kunnet føie sig synderlig opbyggede ved den nøie
Alliance mellem Kongedømme og Hierarki,2 dels maaske ogsaa,
at Thrønderne, der hidtil havde været agtet for Folkets Kjerne,
og som i Regelen havde havt den første Stemme ved enhver ny
Konges Antagelse, af denne Grund holdt strengere end de øvrige
Nordmænd paa de gamle Regler for Thronfølgen, medens
omvendt Vikverjerne, hos hvem Kong Inge Haraldsson havde været
opfostret, og Gulathingsmændene, til hvem Magnus Erlingsson
hørte ved Fødsel og Æt, saameget ivrigere sluttede sig til det af
disse Konger repræsenterede Parti, som dets Seir for dem var
enstydig med en Emancipation fra det af Thrønderstammen hidtil
øvede Principat. Da Erling Skakke efter Slaget ved Sekken drog
ind til Throndhjem, kom allerede den her raadende fiendtlige
Stemning tilsyne. Han fik vel sin Søn hyldet som Konge
paa Ørething, men opholdt sig her kun en kort Tid, fordi
det tyktes ham, som det heder, at Thrønderne ikke var at lite
1 Munch, 1V. F. H„ III. S. 13-16.
2 Jvfr. Munch, N. F. IL, III. S. 4, 255, 25 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>