Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norske Historie
paa.1 Siden viste dette sig endnu tydeligere. Da Kong
Valdemars Krav paa Viken var blevet afvist og han havde besluttet at
tage sig selv til Rette, sendte han nogle af sine Mænd op til det
Throndhjemske med Budsending og Breve til de mægtigste Mænd
deroppe, hvori det hed, at han med det første vilde gjøre et Tog
til Norge og underlægge sig Landet, at han vilde belønne dem
med Penge og Forlehninger, saafremt de gjorde fælles Sag med
ham, og at Thrønderne da atter skulde faa den samme Forrang
fremfor Landets øvrige Indbyggere, som de i fordums Dage havde
havt. Og, siges der, de fleste, til hvem denne Budsending kom,
tog vel mod den og gav Brev og Segl paa, at de vilde underkaste
sig Valdemar, og at Erling ikke skulde slippe derfra med Livet,
om han Vovede sig indenfor Agdenæs. Det lykkedes Erling at
faa opsnappet disse Breve, hvorefter han skyndte sig nord til
Throndhjem og" tog med Overraskelse de Sammensvorne
Høvdinger, over hvem der nu gik en haard Straffedom, idet somme blev
dræbte, medens andre maatte udrede store Bøder. Men
Stemningen blev da herved saa lidet forbedret, at han heller ikke
denne Gang turde opholde sig længe blandt Thrønderne, men
vendte tilbage i al Hast, saasnart han havde faaet sine værste
Modstandere afstraffede eller j^dmygede. Imidlertid ser man, at
han ogsaa i denne Del af Landet havde mange Venner, og at
navnlig flere af Frostathingslagens høibvrdigste og mest ansete
Høvdinger hørte til hans Parti.2 Medens Vikverjer og
Gula-thingsmænd saagodtsom uden Undtagelse var tilfredse med den
nve Tingenes Orden, har der hos de thrønderske Stormænd
raa-det Tendenser, fler førte i modsatte Retninger. Hos somme har
Traditionerne fra Sigurd Munds og Haakon Herdebreids Tid og
personligt Had eller Hevnfølelse ligeoverfor de Mænd, der havde
været med at fælde deres Venner og Frænder under de tidligere
Thronkrige, eller Misnøie over, at Thrøndelagen ikke længere
indtog sin gamle Forrang blandt Bigets Landskaber, eller Jalusi
1 «Hønum {yotlu J>rændir ekki vera trüligir peim feögum.» Hskr., S. .Wagn.
Erh, Cap. 8.
2 Saadanne var Nikulas Skjaldvarssan, hvis egentlige Hjem og Hovedsæde var
Steig paa Haalogaland, men som ogsaa ofte og længe opholdt sig i Nidaros, hvor
han eiede Gaard og øvede megen Indflydelse (Munch, N. F. II., III. S. i) —, hans
Svigersøn, Lendermanden Eirik Arnessøn, der ligeledes eiede Gaard i Nidaros og
saaledes efter al Sandsynlighed har hørt hjemme i det Throndhjemske, Ivar
Horte, der synes at have va’ret Herre til Stor-Fosen (Munch, ibid. 73), — Brynjul)
lilanda, der faldt i Slaget paa Ilevoldene mellem Magnus Erlingssøn og Sverre
(det er af Sammenhængen tydeligt, at han maa have kjæmpet paa Magnus’s Side),
Søn af Kindride, der igjen var en Søn af Jon Mørnef, begge omtalte i Sagaerne
som hørende til Thrøndelagens høibyrdigste og mest ansete Høvdinger (Sverres S..
Cap. 43 jfr. Hskr., S. Håk. herdibr., Cap. 7 o. fl. St.) , Erkebiskop Eysteins
Frænder Olaf Lange og Gudbrand Thorbergsson, der faldt ved Sverres Overfald paa
Bergen i 1183 (jvfr. Munch, N. F. IL, III. S. 156). Tit dem kan ogsaa henregnes
Bjarkøættens Medlemmer o. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
