Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
I)en norske Historie
Moder med sig til Landet, der sandede hans Udsagn, og om
Rigtigheden af dette Udsagn synes der aldrig at have været ytret
Tvivl endog af dem, i hvis Interesse det laa at gjøre hans
kongelige Byrd mistænkt. Med Sverre forholdt det sig, som vi ved,
helt anderledes; udenfor den faatallige Flok af fredløse,
fortvivlede Eventyrere, der havde opstillet ham som sin Høvding, fordi
de intet andet Valg havde, vilde i lang Tid ingen tro paa, at han
var, hvad han udgav sig for at være; man kaldte ham Sverre
Prest, og Bymænd og Bønder ytrede ved mere end én Leilighed,
at de heller vilde dø med Magnus end underkaste sig den Djævels
Prest, der efter deres Mening ingen Æt havde til at raade over
Landet. Ifølge hvad han selv fortalte, skulde hans Moder have
aabenbaret for ham, da han allerede havde naaet en voksen
Alder, at han ikke var, hvad han hidtil havde troet at være, en
Søn af Unas, men en Søn af Kong Sigurd Mund; men han
fremførte intetsomhelst Vidne for Sandfærdigheden af denne
Beretning; hans Moder kom aldrig til Norge, saa at man i Hensyn paa
hans foregivne Byrd vedblev at være udelukkende henvist til,
hvad han selv fortalte. Maaske er det alligevel det sandsynligste,,
at han virkelig var en Søn af Kong Sigurd Mund, eller ialfald
at han troede at være det. Hans Udholdenhed i at forfølge sit
Maal trods al Modstand, den urokkelige Sindsligevegt, han
viste-under de mest fortvivlede Omstændigheder, den tilsyneladende
Tillidsfuldhed, hvormed han jævnlig under store Farer henskjød
sin Sag under Forsynet og beraabte sig paa sin gode Ret, maatte,
— forudsat at han vidste med sig selv, at han var en ret og slet
Bedrager, — siges at frembyde et psykologisk Problem, som
maaske er værre at komme udover, end alle Samtidens Tvivl og alle
Uklarheder, under den modsatte Forudsætning. Billedet af
Sverres Karakter, saadant som hans egne Venner og Tilhængere har
fremstillet det, har mørke Skygger; det kan neppe være
tvivlsomt, at han nedlod sig til Kneb og Falsknerier, og at han i er
snever Vending hjalp sig ved Handlinger, som ogsaa hin Tide
Moral strengt fordømte; men det er paa den anden Side
sikker-nok, at han ofte lagde en Mildhed og Humanitet for Dagen lige
overfor sine Fiender, der maa kaldes eksempelløs i de Dage og
under slige Forhold. Han var i det hele «mjök blandinn».
Overensstemmelse hermed tror vi, at man hverken rammer de=
rette ved at forestille sig ham som en fræk Løgner eller ved at tag«
ham paa Ordet og se i ham den fuldt ærlige, af en sværmers
Tro1 paa sin gode Sag opfyldte Mand. Det var en personlig Ær
gjerrighed, som drev ham frem, og han har søgt at besmykke denm
1 Munch’s Udtryk, N. F. H., III. S. 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
