Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre. — Birkebeiner og Bagler
357
for andre og maaske ogsaa for sig selv, idet han gav sig Mine af
at være en Samfundsforløser, der havde Medynk med det
fortrykte Folk; men at den skulde have været rent principløs og
savnet enhver Skygge af Ret, hvortil den kunde støtte sig: det
falder dog noget haardt at tro, og det er mere, end hvad Kilderne
nøder os til at antage. Han har utvivlsomt maattet erkjende et
Fremskridt i den nye Thronfølgeorden, forsaavidt
Grundsætningerne om Rigets Udelelighed, Førstefødselsretten og den egte
Fødsels Fortrin derved var blevne slaaede fast; men denne
Thronfølgeorden havde ved Siden gjort andre Grundsætninger
gjældende, der stod i en afgjort Strid med det norske Kongedømmes
Fortid, og som syntes helt at skulle rykke det op fra dets
oprindelige Retsgrund og lægge det over paa en ny. Heri har Sverre
kunnet finde en Retfærdiggjørelse for sin Optræden. Magnus
Er-lingssøns Kongedømme, der var stillet i et afhængigt Forhold til
de geistlige og verdslige Stormænd, kunde fremstille sig for ham
som illegitimt, ikke blot i en ydre, formel Forstand, men ogsaa i
en indre, derved at det brød med Traditionerne fra Harald
Haarfagres og Olaf den Helliges Tid, og det kunde staa for ham som
et Maal, der var foreskrevet af andre Hensyn end det blotte
personlige Magtbegjær, at føre disse Traditioner frem paanvt, at
gjenindsætte Kongedømmet i dets oprindelige, helt uafhængige
Retsgrund og at gjøre denne, ikke Høvdingernes Valg, til
Udgangspunkt for fremtidige statsretlige Reformer. I)et var saaledes
vistnok mere end blot Hykleri eller en blot Appel til
Fordomsfuldheden og Uvidenheden hos den store Mængde, naar han henskjød
sig under den hellige Olaf og fremstillede sig som Repræsentant
for den «hellige Olafs Lov», og han var, idet han optraadte som
Thronprætendent, mere end en blot Eventyrer eller Spiller, der
spekulerer i Tilfældet uden at tænke paa at grunde noget varigt.
Hvad der karakteriserer hans Færd fra først til sidst, var
overhovedet det planmæssige Overlæg, den forsynlige Beregning af
alle Chancer og det skarpe Blik for alle de Kræfter, der stod til
hans Raadighed, eller de Støttepunkter, der frembød sig for hans
Sag. Han begyndte med at undersøge Stemningen i Landet; han
udspurgte Folk overalt, hvor han kom hen; han flk oftere
Leilighed til at tale med selve Jarlen Erling Skakke og med
Hirdmændene og «gröf sva undir J)eim, at hann varö margra hluta
fteira viss af fæim, er f»eir vildu gjarna eigi hafa i ljös låtiö, ef
£>eir heföi vitaö, viö hvern J)eir heföi talat».1 Han kom til det
Resultat, at Geistligheden med Erkebiskoppen i Spidsen var Magnus
1 Sv. S., Cap. 7. Han «udfrittede dem saa, at han fik Kundskab om mange
Ting, som de ikke for alt vilde have aabenbaret, om de havde vidst, med hvem
de talte».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
