Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
I)en norske Historie
Erlingssøns fuldkomne Venner (åstvinir), at alle de største Mænd
i Landet var knyttede til ham ved Interessens og Hengivenhedens
Baand, idet somme var i hans Hird og andre sad i hans Veitsler,1
og at ogsaa det menige Folk i Begelen var vel tilfreds; men hans
skarpe Blik har vistnok paa den anden Side allerede nu erkjendt
de svage Punkter, som den nye Tingenes Orden frembød. Det
har neppe undgaaet ham, at den dominerende politiske Stilling,
som Geistligheden indtog siden Magnus Erlingssøns Kroning, ikke
stod i noget Forhold til dens virkelige Magt eller Indflydelse hos
Folket, og at flere af de Rettigheder, som var tilstaaede dens
Formand, Erkebiskoppen, var skikkede til at vække Uvilje og kunde
bruges som Vaaben mod den. Han saa, at den store Mængde af
Bønderne fremdeles fulgte de gamle Høvdingætters Ledelse, men
vistnok tillige, at Thronkrigene havde draget frem et demokratisk
Element, hvori Repræsentanterne for den gamle Thronarvefølge
hidtil kun havde fundet en upaalidelig Støtte, men som kunde
vokse til en Magt, naar det kom i de rette Hænder, allerhelst da
de Raand, der hidtil havde holdt Samfundet sammen, var, om
just ikke sprængte, dog altid noget løsnede og Gjæringen, under
de længe fortsatte indre Uroligheder, fra Aristokratiet efterhaanden
havde naaet ned til Befolkningens lavere liggende Lag. Han
kunde, idet han «gröf undir» alle og enhver, som han kom i
Be-rørelse med, ikke undgaa at blive var, at den gamle
Stamme-aand endnu var levende, saa at Thrønder-Patriotismen let vilde
kunne bringes paa Benene mod et Kongedømme, der som Magnus
Erlingssøns fra først af var Vikverjernes og Gulathingsmændenes
Verk. Han har kjendt Folkets Karakter, dets seige Vedhængen
ved alle gamle Sedvaner, og deraf kunnet slutte, at om end nu
de allerfleste var fornøiede med at have Magnus Erlingssøn til
Konge, blev det dog ikke glemt, at det var mod den gamle Regel,
at en, der ikke var Kongesøn, sad paa Norges Throne, og at
denne Regel, om ikke af andre Grunde, saa bare fordi den var
gammel, havde Magt over Folkets Sind. Som en halvveis lærd
Mand, der var bleven sat til Bogen af sin Fosterfader, den færøske
Biskop, har han maaske, endnu inden han begyndte sin offentlige
Løbebane, havt Kundskab om, at der hos Europas ledende Folk
var bleven opstillet ligeoverfor Pavernes hierarkiske Overgreb en
Lære om Kongedømmets guddommelige Oprindelse og
guddommelige, af enhver kirkelig Myndighed uafhængige Ret, — en Lære,
der netop nu havde begyndt at gjøre sig gjældende med Styrke,
og som, om den end i sit Væsen var helt forskjellig fra den
gamle norske Opfatning af Kongedømmet som en Odel eller
Ætte-besiddelse, dog kunde bruges til at støtte og udsmykke denne.
1 Sv. S., Cap. 4,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
