Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre. — Birkebeiner og Bagler
359
Han havde altsaa, idet han foretog sig at optræde som
Repræsentant for det legitime Kongedømme ligeoverfor Magnus
Erlingsson, uden at have noget Bevis for sin kongelige Byrd,
adskilligt mere at bygge paa end den blotte Slumpelykke. Alligevel
syntes Udsigterne ham i Begyndelsen saa mørke, at han, — efter
hvad han selv siden har ladet fortælle, — opgav det hele, saa
Birkebeinerne ligefrem maatte tvinge ham til at blive deres
Høvding. Og det lykkedes ham først at naa sit Maal efter at have
redet sig ud af saamange Farer og tilsyneladende rent haabløse
Vanskeligheder, efter at have kjæmpet mod en saa overvældende
Modstand, at hans Biograf kan sige,1 at ingen vilde have troet,
at det var gaaet saadan til, saafremt det ikke havde været
samtidige Begivenheder, om hvilke alle og enhver vidste Besked, og
at der baade indenlands og udenlands dannede sig den Mening,
at der stod overnaturlige Kræfter til hans Raadighed, at han
hjalp sig med Fandens Kunster, eller endog at han var den
skinbarlige Djævel i egen Person. — Vi skal ikke her fortælle Sverres
Historie. Vi vil blot minde om, hvorledes det lykkedes ham af
det raadløse Pak, der fra først af havde samlet sig om ham, at
skabe en Krigerskare, der i Disciplin, Udholdenhed og blind
Hengivenhed for sin Fører intet Sidest3rkke fandt, — hvorledes han
og hans Birkebeinere længe blev betragtede og behandlede som
en blot Stimandsflok, mod hvilken Folket overalt reiste sig, endog
i det Throndhjemske, hvor dog, som det baade før og siden viste
sig, Sympathierne for den af ham repræsenterede Sag havde ikke
liden Styrke, — hvorledes der først, da han havde overvundet
og fældet sin farligste Modstander, Erling Skakke, indtraadte
forsaavidt et Omslag, som han fra nu af paa en Maade blev
anerkjendt som krigførende Magt, — hvorledes han dog fremdeles havde
Størstedelen af Folket og særlig saagodtsom alle Stormænd, baade
geistlige og verdslige, mod sig og Gang efter Gang fik at kjæmpe
mod en i Tallet fuldkommen overmægtig Fiende, der heller ikke
savnede enten Mod eller Iver eller god Udrustning, men alligevel
stadig laa under, og hvorledes han tilsidst fældte Kong Magnus
Erlingsson selv og vandt en afgjørende Seir under
Omstændigheder, da det syntes at være rent ude med ham, og da han og
hans Hær var stængt inde «som Sauer i en Kvi» af en flerdobbelt
Overmagt af hævntørstende, vel udrustede Fiender.
Man vil i denne Kamp kunne se nye Vidnesbyrd om, at Magnus
Erlingssøns Kongedømme var noget mere end et Verk af
tilfældige Omstændigheder eller af rent personlige Kombinationer. Et
saadant Verk pleier ikke at taale mange Slag; men dette holdt
1 Sv. S., Prologen, jvfr. Cap. 17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
