Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
I)en norske Historie
nærmest følgende Tid. Tvertimod, — i Slaget i Norefjorden, i
hvilket Magnus Erlingsson fandt Døden, var han fremdeles
omgiven af hele Kjernen af Landets Aristokrati, og Sverre kunde
Dagen efter tale om «Guldhalsene», hvis Lig flød langs Stranden,
og hvis Gods Birkebeinerne nu skulde arve.
Det var altsaa ikke af den Grund, at Magnus Erlingssøns
Kongedømme laa under, at det ikke fik al den Hjælp og Støtte,
som det efter sin Oprindelse kunde gjøre Regning paa. Hierarki
og Aristokrati holdt fast ved det engang indgangne Forbund og
forsvarede af yderste Evne den af dem grundede Tingenes Orden.
Hvad der afgjorde Kampen til Sverres Fordel, synes udelukkende
at have været hans egen Energi og Baadsnildhed og det af ham
opdragne Krigsmandskabs overlegne Disciplin. Man kan ikke
andet end beundre ham; men det synes et altfor rent personligt
Formaal, som han endnu under denne Kamp havde for Øie, til
at man kan føie nogen rigtig Sympathi for ham. Det er
naturligere at sympathisere med den anden Part. Paa denne Side
stod ikke blot et Folk, der værgede for sin Fred, men et Parti,
der havde sluttet sig sammen 0111 virkelig almene Interesser og
Principer. Sverre spekulerede i Folkets Fordomme og dets blinde
Vedhængen ved al gammel Sedvane eller i de slette demokratiske
Instinkter, som naar han forud for Slagene opildede sine Krigere
ved at tale om «Guldhalsene» og «Mjødistrene» paa den anden
Side, hvis Rigdomme og Magt, hvis prægtige Vaaben og Klæder
skulde blive deres, naar de bed godt fra sig. Magnus Erlingssøns
Kongedømme derimod blev baaret frem af Geistlighedens Stræben
efter at gjennemføre for den norske Kirkes Vedkommende de
hierarkiske Grundsætninger, der i Forhold til hin Tidsalder havde
sin fulde Berettigelse, af Aristokratiets Tendenser til at slutte sig
mere standsmæssigt sammen og at optræde som en
Statskorpora-tion, overensstemmende med, hvad Udviklingen havde medført i
Europas ledende Lande, endelig af Folkets Hengivenhed for de
gamle Høvdingætter, der næsten kunde siges at være, hvad der
var levnet af den gamle, under den hedenske Religionsforfatning
udviklede Samfundsaand. Paa Magnus Erlingssøns Side finder
vi saagodtsom alle disse Ætter, til hvilke Norges Historie fra de
ældste Tider havde været knyttet, og som havde været og
fremdeles var den nationale Kulturs Bærere, og den Konge, de havde
givet sig, var, om end ikke en sært fremragende Personlighed,
dog langtfra heller nogen uværdig Repræsentant for dem. Han
synes endog i visse Maader at have svaret langt bedre til det
gammel-norske Ideal af en Helt og Konge end Sverre selv. Han
var høi, smuk og sterk, han satte Pris paa at glimre, og glimrede
ogsaa ved sine Idrætter og det personlige Mod, han lagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
