Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
I)en norske Historie
gjældende Lov mod sig, og som heller ikke i den «gamle Lov»
fandt nogen rigtig Støtte, da jo hans kongelige Byrd var
ubevislig og blev bestridt af de fleste, maatte vedblive at staa som en
Usurpator, hvis Magt var et blot Voldsherredømme, uden den
aandige Basis, hvorpaa alene en varig Tingenes Orden kan
grundes. Imidlertid blev hans Stilling dog, efter Slaget i Norefjorden,
en forskjellig fra, hvad den forud havde været, og det baade i
indre og ydre Henseende. Magnus Erlingsson efterlod sig ingen
egtefødt Søn, der i Overensstemmelse med de nye
Sukcessions-regler kunde have været opstillet som den lovlige Thronarving,
og kun én uegtefødt, om hvis Byrd der ikke synes at have været
Tvivl, men som ved Faderens Fald endnu maa have været et
lidet Barn. Blandt Høvdingerne for hans Parti var der ingen,
der besad Erling Skakkes Indflydelse eller Evne, og som kunde
overtage Styret og holde Partiet samlet efter det store Nederlag,
der var tilføiet det. Stemningen ligeoverfor Sverre var fremdeles
fiendtlig hos en overveiende Flerhed af Folket; men der reistes
ingen Fane, hvorom hans Fiender kunde samle sig; de, som skulde
have ledet Modstanden, var fældede eller flygtede eller raad- og
modløse. Saaledes kom det dertil, at hele Landet underkastede
sig den Djævels Prest; hans Kongedømme blev paa en Maade en
fuldbragt Kjendsgjerning, og dette har havt noget at betyde hos
et Folk som Nordmændene, der var saa tilbøielige til at
respektere Kjendsgjerningernes Logik. Hans Seir kunde gjælde som en
Gudsdom, der bødede paa de manglende Beviser for hans
kongelige Byrd, og naar Birkebeinerhøvdingen Peter Steyper, der
kopierede sin Herres ironiske Maade at tale paa, efter Slaget i
Norefjorden opfordrede Bergensmændene til at tage vel mod den
Konge, «som Gud havde sendt dem», har det vel i manges Øine,
efter et saa vidunderligt Held, syntes noget mere end blot Haan
mod de overvundne. Det var ham og hans Hird, der nu skulde
være «Laas og Lukke for Bondens Fred»,1 medens de, der
stillede sig op mod ham, fik Udseende af at bryde den lovlige
Orden, og herved blev disses Position altid en mindre
fordelagtig-
Sverre forstod desuden at bruge Magten ligesaa godt, som han
havde forstaaet at vinde den. Han forstod at udfinde og
fremhæve alt, hvad der kunde tjene til at støtte hans Magt, drog til
alle Sider Konsekvenserne af det Standpunkt, hvorpaa
Omstændighederne havde stillet ham, og opnaaede derved at give sin
1 Sv. S., Cap. 87. «Brautu er så Sverrir, er meö hernaöi for til kaupstaöanna,
ok Birkibeinar f>eir eru brautu, er hér sveimuöu um bæinn ok söpuöu hiröslur
bönda. Hér mun nü koma meö konungi vdrum hirö spök ok högvær, er vera
skal ldss ok lykill fyrir frelsi ok friöi pessa kaupstaöar ok annarra.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
