Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre. — Birkebeiner og Bagler
365
Regjering en principiel Basis og at blive Repræsentant for et
virkeligt System. — Han havde havt at kjæmpe mod en Konge,
om hvem saagodtsom hele Landets Aristokrati havde samlet sig,
og Repræsentanterne for de gamle Storætter havde vist den
dybeste Ringeagt, det bitreste Had mod de «Thorpersønner» og
«Stavkarle», der udgjorde hans eget Følge. Han akcepterede
denne Situation for sig og sit Kongedømme og vidste at vende
til dets Fordel, hvad der fra først af var en Svaghed; han
arbeidede, da han havde faaet Magten, paa at undergrave
Lender-mandsaristokratiets Indflydelse, idet han fortsatte systematisk og
med planmæssigt Overlæg, hvad en spontan Udvikling forlængst
havde begyndt; han søgte at udbrede Kongedømmets Arme over
det hele Folk, at indsætte dets Agenter i Stedet for Organerne
for den lokale Selvstyrelse og at give det et sterkt demokratisk
Underlag til Erstatning for de svigtende aristokratiske Alliancer.
I dette Øiemed indstiftede han en ny Klasse af kongelige
Tjenestemænd, idet han i de forskjellige Dele af Landet beskikkede
visse lovkyndige Mænd, som flk Titel af Lagmænd, og hvis
Forretning det skulde være at paase Retsordenens Overholdelse paa
Lagthingene, sørge for Lovenes Bevaring, være Bøndernes
juridiske Raadgivere og afsige Kjendelser (Orskurder) i de for dem
henskudte Retstrætter.1 Disse Lagmænd lønnedes ved at
modtage Veitsler af Krongodset; de blev, som det heder, «leiede af
Kongen, for at enhver skulde kunne bringe sin Sag til Endskab
efter den hellige Olafs Lovgivning og Lagmændenes Kjendelser»,
og det var paa hans Vegne de optraadte, — i Egenskab af hans
Tjenere eller Repræsentanter for hans Myndighed. Det synes vel,
som om der fra først af ikke blev tillagt deres Orskurder nogen
egentlig forbindende Kraft; der skete altsaa ved
Lagmandsembe-dernes Oprettelse intet ligefremt Overgreb og Indgreb i den
bestaaende Forfatning fra Kongedømmets Side; en virkelig Dom
med fuld Retsvirkning skulde fremdeles alene kunne afsiges af
de sedvanlige Retterthing, medens Lagmandens Opgave
indskrænkede sig til at give dem, der henvendte sig til ham, Underretning
1 Munch, N. F. H„ III. S. 189 ff. Keyser, Rets for f., S. 247 ff. Aschehoug,
Stats-forf., S. 44—45. Brandt i Langes Tidsskr., V. S. 106 ff. — K. Maurer har i en
særskilt Afhandling «Das Alter des Gesetzspreclier-Amtes in Norwegen» (i «Festgabe
zum Doctor-Jubilåum Dr. Ludw. Arndts», München 1875) yderligere begrundet sin
allerede før paa flere Steder udtalte Mening, at der allerede længe før Sverres Tid
har fundets i Norge en særskilt Klasse af offentlige Funktionærer, der førte Titel
af Lagmænd, og hvis Opgave var en lignende som den, der paahvilede
Lagmændene i Sverige eller Lovsigemændene paa Island. Imidlertid antager han tillige,
— hvad der her er det væsentlige, — at Lagmandsinstitutionen under Sverres
Styrelse og i Overensstemmelse med denne Konges politiske System har
undergaaet en radikal Omdannelse, idet Lagmændene først nu modtog Udnævnelse og
Løn af Kongen og gik over til at blive kongelige Embedsmænd istedetfor
folkevalgte Ombud (l. c. S. 47—49).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
