Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre. — Birkebeiner og Bagler
367
disse i en væsentlig Grad havde støttet sin Indflydelse hos
Hjembygdens Bønder. Vi har allerede ovenfor omhandlet dette Punkt;
vi har fremhævet, hvorledes det endnu paa Sigurd Jorsalfarers
Tid var sedvanligt, at Lendermænd optraadte blandt de juridiske
Autoriteter, under hvis Kjendelse man paa Thingene pleiede at
henskyde sig i tvivlsomme Retstilfælde, men hvorledes tillige
Udviklingen med Nødvendighed maatte medføre, at det blev
mindre og mindre sedvanligt, at Repræsentanterne for de
høi-byrdige Ætter tilegnede sig den nødvendige Lovkundskab for at
kunne optræde blandt hine «Lagmænd», medens omvendt
Adgangen for Mænd udenfor Aristokratiet til at lære Lovene at
kjende blev ulige lettere. Denne Udvikling greb Sverre, idet han
oprettede Lagmands-Embederne; han fortsatte den planmæssigt
og banede Vei for Kongedømmet til at indtage den Plads, som
Lendermandsætterne ikke længer formaaede at fylde.
Det er fremdeles sandsynligt, at Sverre, samtidig med at han
i Lagmands-Embederne skabte et Organ, ved hvis Hjælp enstor Del
af Retspleien blev draget ind under Kongedømmets Omraade, ogsaa
har fremskyndet Dannelsen af en anden Klasse af Embedsmænd,
gjennem hvilket Kongedømmet flk den hele lokale Administration
i sin Haand. Vi har ovenfor omtalt, hvorledes denne
Administration var ordnet i det ældste Tidsrum af vor Historie. Vi har
seet, at den var delt mellem Lendermændene og Aarmændene, at
alene disse sidste kunde siges at være Organer for den fra
Kongedømmet udgaaende Styrelse, medens Lendermændene, skjønt de
modtog Værdigliedsnavn og Forleninger af Kongen, alligevel
repræsenterede en af ham i Hovedsagen uafhængig lokal
Høvdingmagt, hvorfor de heller ikke havde noget at skaffe med saadanne
Anliggender, der udelukkende kunde siges at vedkomme
Kongedømmet eller Kongen personlig, saasom Oppebørselen af hans
Indtægter eller Paatale af hans Ret hos den enkelte, hos hvem
han kunde have noget at fordre. Vi har fremdeles seet, at
Aar-mændenes egentlige og nærmeste Opgave var at styre de Kongen
tilhørende store Gaarde rundt omkring i Landet, at de var
kongelige Godsforvaltere, hvem det tillige blev overdraget at varetage
Kongens Tarv forøvrigt, hver i det Fylke eller den Del af Landet,
hvor de af ham bestyrede Gaarde laa, at de paa Grund af dette
rent private Tjenerforhold var Gjenstand for almindelig Ringeagt,
saa ingen Mand af god Æt kunde være villig til at indtræde
blandt dem, og saa at man, idet man erkjendte Nødvendigheden
af, at Loven paa en særskilt Maade beskyttede dem mod Overlast,
saalænge de stod i sin Stilling, alligevel ikke gik videre end at
tildele dem en personlig Ret lige med den almindelige Rondes.
Kongedømmet savnede altsaa, saalænge denne Tingenes Tilstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
