Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre. — Birkebeiner og Bagler 375
været opnaaet ogsaa i denne Retning, ialfald for saavidt at
Spørgsmaalet er bleven holdt aabent1; Sverre derimod opstillede den
bestemte Fordring, at Kongedømmet fremdeles skulde have den
første og afgjørende Stemme. Det havde været Sedvane ligefra
Kristendommens Ophav, heder det i hans Stridsskrift mod
Geistligheden,2 at Kongerne valgte til Biskopper, hvem de selv vilde,
og satte dem til de Biskopsdømmer, som de fandt for godt, uden
nogen Indblanding fra de geistlige Mænds Side. Saaledes var der
bleven forholdt i den hellige Olafs Dage, og til denne Grundvold
vilde Sverre fremdeles have Spørgsmaalet ført tilbage. I
Overensstemmelse hermed kasserede han ogsaa uden videre et
Biskops-valg, der var foretaget uden hans Medvirkning, og indsatte af egen
Magtfuldkommenhed en anden i den valgtes Sted. Magnus
Er-lingssøns Indrømmelser i Hensyn paa dette Punkt har han slaaet
en Streg over som over alt, hvad der var skeet under denne
Konge, og det af Kongerne Inge, Sigurd og Eystein givne
Privilegium, hvorved efter Geistlighedens Paastand Domkapitlernes
frie Valgret allerede i Principet skulde være bleven slaaet fast,
vilde han have forstaaet derhen, at det kun var givet for det
Tilfælde, at der var flere samstyrende Konger, og at disse ikke kunde
blive enige om, hvem de vilde have til Biskop, medens
Kongedømmets gande Bet til at besætte Biskopsstolene fremdeles skulde
være reserveret for det Tilfælde, at der var én Konge, eller at de
samstyrende Konger blev enige, hvilket han fandt bevist derved,
at Kong Inge, da han var ene tilbage af Brødrene og Erkebiskop
Jon døde, valgte sin Kapellan Eystein til dennes Eftermand,
«uden at spørge nogen af de lærde Mænd i Throndhjem, enten
Korsbrødrene eller andre». Ja, selv om hint Privilegium virkelig
havde kunnet forstaaes saaledes, som man fra geistlig Side vilde
have det forstaaet, at nemlig Valgretten for alle Tilfælde var
overdraget Domkapitlerne, vilde Sagen dog ikke have været
afgjort dermed, eftersom det, ifølge hvad Sverre lærte, var en Pligt,
der ubetinget paahvilede Kongen: at føre Tilsyn med Kirkens
Styrelse og særlig med Valget af dens Forstandere, — en Pligt,
som han ikke under nogen Omstændigheder maatte frasige sig.
«Vi har idelig hørt disse Folk (d. e. Biskopperne og deres
Tilhængere) slaa om sig med,» heder det i det før nævnte
Stridsskrift, «at Kongen skulde have givet denne Magt fra sig og
overdraget den til dem. Men det kan dog alle skjønne, hvem Gud
har givet noget Vid i Brystet, at om Kongen end vilde frasige
sig denne Magt, var han ikke engang berettiget til at gjøre det,
da han skal svare dertil for Gud selv. Thi for alt, hvad Gud har
1 Jvfr. Munch, N. F. H„ III. S. 247-48.
2 Werlauffs Udg., S. 74 ff. Chr.ania-Udg. af Kongespeilet, S. 185-86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
