Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
Den norske Historie
lagt under Kongedømmet, kræver han Regnskab af Kongen,
ligesom han paa samme Maade kræver Regnskab af Biskopperne
for, hvad han har lagt under Biskopsdømmet, og saaledes kan
ikke den ene af Parterne ordne det anderledes for den anden,
enten ved at give eller modtage, da det strider mod Guds egen
Befaling og Anordning.» —
Sverre havde fremstillet sig som den retmæssige Konge
ligeoverfor Magnus Erlingsson, den af Kirken høitidelig kronede og
salvede, idet han beraabte sig paa, at det stred mod den hellige
Olafs Lov, at nogen blev Konge, der ikke var Kongesøn.
Alligevel vilde han ikke gjælde som nogen Foragter af den kirkelige
Indvielse; han ønskede selv at blive kronet og gav sig ikke, før
han havde faaet dette Ønske opfyldt; men han vilde ikke tilkjøbe
sig Kroningen ved Indrømmelser ligeoverfor Hierarkiet; han vilde
ikke, at det skulde faa Udseende af, at Kirkens Anerkjendelse
eller Indvielse var den Basis, hvortil han støttede sin Myndighed,
saa at han først ved den blev lovlig Konge; han stillede sig
tvertimod paa den ubetingede Arverets Grund og krævede fra den
som en ham, den lovlige Konge, tilkommende Skyldighed, at
Kirken meddelte ham sin Velsignelse. Han opstillede en Lære, der
paa en Maade kan siges at have forenet den gamle norske
Opfatning af Kongedømmet som en privatretlig Herlighed, en Odel
i Harald Haarfagres Mandslinje, med de nyere europæiske
Doktriner om Kongedømmets guddommelige Oprindelse og Ret.1 Den,
der i lige Karllæg stammede fra Harald Haarfagre, havde en Ret
til Riget, der var fuldkommen uafhængig af enhver kirkelig
Sanktion; han var ved selve Fødselen lovlig Konge; dette var den
hellige Olafs Lov, der ikke maatte brydes, og som svarede til de hos
Folket fra gammel Tid raadende Forestillinger. Men medens disse
Forestillinger fastholdtes, hvor det gjaldt at sikre Kongedømmets
Uafhængighed ligeoverfor Hierarki og Aristokrati, blev dets
Væsen forøvrigt og Omfanget af dets Myndighed fremstillet i en
anden Aand. Det skulde fremdeles hvile paa den strenge
Arveret, men alligevel ikke gjælde som en blot privat Domæne med
visse én Gang for alle snevert og skarpt optrukne Grænser;
Kongen var Guds Repræsentant paa Jorden; hans Magt var
forlenet ham af Gud selv, og man skyldte ham derfor en ubetinget
Troskab og Lydighed. «En Mængde Eksempler viser noksom og
aabenbarer,» heder det i Sverres Stridsskrift, «at enhver staar i
Fare for at fortabe sin Sjæl, som ei iagttager fuldkommen
Lydighed ligeoverfor Kongedømmet; thi Kongedømmet er indstiftet efter
Guds Bud og ikke ved menneskeligt Paafund, og ingen bliver
• Jvfr. Keyser, Kirkehist., I. S. 255-59.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
