Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre. — Birkebeiner og Bagler
377
Konge uden ifølge guddommelig Tilskikkelse. Kongen vilde ikke
være mægtigere end andre Mænd, saafremt ikke Gud havde sat
ham høiere end alle andre i sin Tjeneste; thi det er Gud, han
tjener i sit Kongedømme, ikke sig selv..........Kongen er
sat over alle andre Værdigheder; det er ham, som skal styre
Biskoppen eller Erkebiskoppen til Ret og Skjel, hvis de ikke selv
vil iagttage det, og man kan deraf skjønne, hvor stor Magt han
maa have i verdslige Sager, siden han endog har at sidde i det
øverste Dommersæde i Sager, der vedkommer Kirken» o. s. v. I
Overensstemmelse med denne Lære vilde Sverre ikke indlade sig
paa at kjøbslaa med Kirkefyrsterne om den af ham attraaede
Kroning. Da Erkebiskop Eirik paa den til ham herom stillede
Begjæring svarede, at han ikke "kunde indlade sig paa noget
saadant, inden han havde indhentet det apostoliske Sædes
Samtykke og erfaret, hvad Paven foreskrev desangaaende, blev
Sverre vred, som det heder i Erkebiskoppens Forestilling til
Paven,1 og med ham hele hans Hær, idet han paastod, at i
saadanne Sager behøvede man ei at søge den apostoliske Gunst, da
alle andre Konger havde Ret til at lade sig meddele Salvingens
Sakrament, naar og hvor og af hvem de vilde.
Ved at indtage en saa udfordrende Holdning ligeoverfor
Geistligheden maatte Sverre vide, at han opeggede dens Fiendskab
til det yderste, medens han maaske ved Indrømmelser havde
kunnet forhindre et afgjørende Brud. Han fremkaldte derved
nye Farer og nye Oprør mod sig, hvilke det ikke lykkedes ham
at gjøre sig fuldkommen til Herre over. Men paa den anden
Side vandt han en klar og sammenhængende Position for sig og
sit Kongedømme. Han knyttede dette Kongedømme paa en
uløselig Maade til almene Tendenser og Grundsætninger, der paa én
Gang var nationale og europæiske, og som derfor havde
Fremtiden for sig, om de end i Øieblikket kunde ligge under. Han
stillede det op som den menige Almues naturlige Vern baade
mod verdslige og geistlige Magthavere, idet han optraadte mod
Erkebiskoppens nye Paalæg og bød sine Lagmænd at «skifte Ret
mellem Kotkarle». Han udvidede Kløften mellem Lendermænd
og Bønder, idet han ved de nyoprettede Klasser af kongelige
Tjenestemænd drog Retspleien og den lokale Administration
strammere til sig, og han skjød en Kile ind mellem Aristokrati
og Hierarki ved at tage sig af de private Kirkeeieres Interesse
ligeoverfor Riskopperne. Han drog Konsekvenserne af den
Opfatning, der forud havde gjort sig gjældende af det norske
Kongedømme, og som var grundet i dettes egen Oprindelse og senere
Historie, og fremstillede sig derved som den legitime Repræsen-
1 Dipl. Norv. VI. No. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
