Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
I)en norske Historie
tant for Kongeætten og St. Olafs Lov paa en anden og høiere
Maade end gjennem den blotte Byrd. Hans Holdning ligeoverfor
Kirken skaffede ham nye Modstandere eller skaffede hans gamle
Modstandere nye Paaskud; men han banede sig paa denne Maade
Vei til at grundlægge noget varigt og retfærdiggjorde en
Optræden, der fra først af syntes bestemt ved saa rent egoistiske
Motiver. Vi ser ham ikke blot i sine Regjeringshandlinger at
forfølge en bestemt Politik, men ogsaa i Tale og Skrift at udvikle
og indprente de almindelige Synsmaader, til hvilke denne Politik
støttede sig. Det blev et helt System, han paa denne Maade flk
opstillet, — et System, der havde saameget bedre Udsigt til at
gaa af med Seiren, som det var skarpt og konsekvent
gjennemført, fordi det er klare Grundsætninger, som bedst formaar at
holde et Parti sammen, uafhængig af alle Omskiftelser i Lykken
eller de personlige Forhold.
Og medens Birkebeinerne saaledes under Sverres Ledelse
hævede sig fra en ussel Flok af Eventyrere, hvis Formaal syntes at
være blot og bart personlige, til et virkeligt Parti, hvem ikke
alene Seiren i det ydre tilfaldt, men som lik et bestemt Program
at kjæmpe for, en politisk Fane, hvorom det kunde holde sig
samlet, ser vi det gaar deres Modstandere paa en næsten
omvendt Maade. Omkring Magnus Erlingsson havde saagodtsom
det hele Folk været forenet, og saalænge han endnu levede,
havde Birkebeinerne ikke blot havt at kjæmpe mod en materiel
Overmagt, men ogsaa mod en aandig, forsaavidt som Magnus’s
Kongedømme havde Støtte i almene, baade aristokratiske og
hierarkiske, Tendenser, og var knyttet til en ligefrem Reform i
Rigets Statsret. Men efterat hans Parti havde lidt det store
Nederlag i Norefjorden, formaaede det ikke at samle sig paanyt
med nogen rigtig Styrke eller at fastholde med tilstrækkelig
Klarhed og Konsekvens et Program, der svarede til de
forskjellige mod Sverres Kongedømme fiendtlige Interesser og holdt dem
tæt sammenknyttede. Hadet mod Sverre og de lavættede
Eventyrere, som ved ham kom til Hæder og Værdighed, fremkaldte
vel en Række af Opstandsforsøg; men disse Opstandsforsøg
syntes mere Udbrud af rent personlig Uvilje eller Ærgjerrighed end
af en systematisk Opposition, der handler efter en bestemt Plan
og har virkelig almengyldige Formaal for Øie.
Allerede Aaret efter Slaget i Norefjorden fremstod
Kuvlunger-nes Oprørsflok, siden kom Varbelgerne og Øiskeggerne. Baade
Kuvlungerne og Øiskeggerne gav Sverre en Tidlang fuldt op at
bestille og bragte ham endog i slig Knibe, at han behøvede al
sin Raadsnildhed og hans Birkebeiner alt sit hærdede Krigsmod
for at klare sig. Men det var dog Flokke snarere end Partier,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
