Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
I)en norske Historie
staa ham imod af alle Kræfter. Harald vilde belønne ham for
denne Troskab og tilbød at ville ophøie ham til Lendermand;
men Høgne betakkede sig for denne Ære, idet han sagde: «A1
anden Ære, som I, Herre, viser mig, skal jeg modtage med Tak
og i alle Dele søge Eders Hæder; men Lendermandsnavn vil jeg
ikke have, saasom jeg nok ved, hvorledes det da vilde gaa; naar
Lendermænd kom sammen, vilde det hede: Høgne skal sidde
nederst, fordi han kun er af Bondeæt og saaledes den ringeste
af Lendermændene; Titelen vilde paa denne Maade ei vorde mig
til Hæder, men kun til Spot. Langt mere Ære vil jeg have af at
hede Bonde, saa at man, naar Bønderne kommer sammen, skal
sige, at Høgne er den ypperste af dem.» Og Kongen fandt, heder
det videre, at dette var storsindet og forstandigt talt, saa de skiltes
ad i megen Kjærlighed.1 En saa skarp Grænse drog Opinionen
mellem Lendermandsætterne paa den ene Side og endog de
anseligste Bondeætter paa den anden, og denne Grænse har Kongerne
kun undtagelsesvis, i Tilfælde af sært fremragende Fortjenester
eller andre sært gunstige Omstændigheder, kunnet prøve paa at
overskride. Der nævnes heller ikke i Kilderne for Tidsrummet
indtil Borgerkrigenes Begyndelse eller indtil Midten af det 12te
Aarhundrede mere end nogle ganske enkelte Eksempler paa, at
Lendermandsværdigheden er bleven givet til Mænd, som ikke
hørte til de lenderbaarne Ætter, og Maaden, hvorpaa en slig
Op-høielse leilighedsvis omtales, viser ogsaa, at den har været anseet
som noget, der stred mod Skik og" Brug og derfor var skikket til
at vække Opsigt.2 Forsaavidt som man er istand til at følge
Slægtskabsforholdene op gjennem Tiden, viser det sig, at
Lendermændene paa Erling Skakkes og Magnus Erlingssøns Tid
fremdeles fordetmeste tilhørte de samme Ætter, der allerede møder
os som de herskende paa Olaf den Helliges Tid eller endnu
tidligere: det er Giske- og Bjarkømændene, Repræsentanter for den
urgamle Arnungeæt; det er Erling Skakke selv, der stammede i
ret nedstigende Mandslinje fra Erlend af Gerde, Lendermand paa
Olaf den Helliges Tid, og i Sidelinjen fra Jarlerne Haakon
Si-gurdssøn den Mægtige og Orm Eilivssøn;3 det er Medlemmer af
den gamle Herseæt paa Aurland i Sogn eller af Hørdekaares Æt
paa Hørdeland og Rogaland o. s. v. Man faar overhovedet et
Indtryk af, at det Aristokrati, der omgav det norske Kongedømme
og delte dets Magt og Glans, gjennem Aarhundreder har udgjort
en i Hovedsagen uforandret og uforanderlig Kreds. Det fornyedes
ikke af Samtidens offentlige Liv; der var ikke i Stats- eller Konge-
1 Flateyarb., III. S. 349.
2 Jvfr. Hskr., Saga Sig., Eyst. ok Ol., Gap. 30 om Ottar Birting.
3 Munch, N. F. H„ II. S. 453.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
