Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre. — Birkebeiner og Bagler
397
tjenesten aabnet en Bane, ad hvilken en ny Æt kunde hæve sig
til aristokratisk Rang i Samfundet. Overalt stod de gamle Ætter
j veien. Kongerne var ved sin politiske Interesse eller ved den
Yofcrsende Opinion nødte til at støtte sig til dem og til at søge sine
r aadgivere og Tillidsmænd blandt dem og udelukkende blandt
dem. Ikke blot Lendermandsværdigheden, men ogsaa, som det
synes, alle de mere anselige Poster inden Hirden var
sedvans-mæssig blevne forbeholdte dem; Magnus Erlingsson taler, som vi
nylig har nævnt, om det Tab, han havde lidt af «hundrede
len-derbaarne Hirdmænd», og et Sted i Frostathingsloven, der
forudsætter Muligheden af, at ingen Bondesøn findes inden Hirden,1
tyder endnu mere bestemt paa, at ialfald dennes fornemste Klasse,
de egentlig saakaldte Hirdmænd, i Begelen har været rekrutteret
af de lenderbaarne Ætter. Disse kan altsaa paa en Maade siges
at have dannet en tæt Ring omkring Kongen; de isolerede ham
fra det øvrige Folk, men isolerede derved tillige sig selv og
stansede det frie Saftomløb, uden hvilket ingen herskende Klasse,
ingen politisk eller social Institution i Længden kan bevare sin
Livskraft.
Ogsaa Herserværdigheden havde været arvelig; ogsaa
Herser-ætterne havde altsaa i en vis Forstand udgjort en Kreds for sig. Men
disse Ætter var dog tillige, saalænge Fylkesforfatningen endnu
stod ved Magt, Spidserne af talrige aristokratiske Konføderationer,
som hver for sig levede sit eget Liv, og som hver for sig havde
en ubrudt indre Sammenhæng fra det øverste og ned til det
laveste Led; deres Magt hvilede paa det samme Grundlag, udsprang
af de samme Kilder som de øvrige ansete Bondeætters; de levede
blandt disse, delte deres Kaar og adskilte sig, trods sin overlegne
Indflydelse, saa lidet fra dem i social Henseende, at de ikke kunde
anse det for under sin Stand at indgaa Egteskabsforbindelser
med dem. Lendermandsætterne derimod blev, ved at lægge
Beslag paa de kongelige Værdigheder og Hædersposter, et Slags
privilegeret Klasse; de laante Glans fra Hoffet, medens
Hölds-ætterne blev stillede i Skyggen, og de hævedes derved saaledes
over disse i ydre Fornemhed, at det maatte blive mere og mere
sjeldent, at de forbandt sig med dem. Men en saadan afsluttet
og forholdsvis indskrænket Kreds af Ætter hjemfalder i Tidens
Løb til en uundgaaelig fysisk Degenereren; den faar ikke
tilstrækkeligt Tilløb af friskt Blod; Ætterne svækkes ved de mange
indbyrdes Giftermaal; de smelter sammen, dør ud eller skyder stadig
1 F. L. IV. U. «Ef konungr kennir manni IandräÖ Jja scal hann nemna mann
or hirö sinni til iamborinn mann f>eim er måli å at svara. En ef leysingi å pui
mali at svara eöa f>yrmslamenn, på scal büanda sun nemna or hir<5 ef hann er
lil.....»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
