Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
I)en norske Historie
færre og færre Skud.1 Man maa forestille sig, at disse Ætter,
der siden umindelige Tider havde været de raadende i Landet,
har udmerket sig fremfor det øvrige Folk ved Fornemhed og
Finhed i Væsen og Udseende, at der hos dem har været udviklet
og bevaret en Rigdom af Traditioner, en historisk Aand, hvorved
de maatte være de egentlige Bærere af den nationale Kultur; men
de er tilsidst blevne bundne ved sine egne Traditioner; de har
levet formeget i Fortiden og af Fortiden til at kunne følge rigtig
med under de forandrede politiske Forholde eller rigtig
fyldest-gjøre de Krav, som en nyere politisk Udvikling stillede til dem.
Medens de i Ætstorhed og traditionel Kultur stod over den Adel,
der siden det 12te Aarhundrede begynder at optræde i Danmark
og Sverige, og som havde sin væsentlige Rod i Stats- eller
Kongetjenesten, har de staaet tilbage for den i Bevægelighed og Evne
til at repræsentere Staten ligeoverfor de mange smaa
Organisationer, der maatte sønderbrydes og sammenæltes, for at en virkelig
national Sammenhæng kunde tilveiebringes. Den danske og
svenske Adels Magt var fra først af Embedsmagt, — en
Udstraaling af Kongedømmet og intet andet, en Repræsentation af
Kongen ligeoverfor Folkets selvstyrende Kredse; den stod følgelig
ikke i noget, enten hemmeligt eller aabenbart, Oppositionsforhold
til den nyere, med den ved Kongedømmet og den nationale Ståt
betegnede Civilisation sammenhængende Tingenes Orden; den
tilhørte tvertimod denne ved selve sin Oprindelse og kunde
derfor ogsaa vokse og udvikles med den. Lendermandsaristokratiet
derimod stammede fra en anden Rod; Grundlaget for dets Magt
laa udenfor den nyere Tingenes Orden, stod i Modsætning til
denne, der aldrig ganske kunde udjævnes; det havde kunnet bøie
sig for den; det havde kunnet søge en Erstatning for den lokale
Selvstyrelses synkende Betydning ved en livligere Deltagelse i
Statsstyreisen; det havde kunnet søge at beherske Staten ved at
drage Kongedømmet ind i sin Interesse; men helt at gaa op i
denne, helt at omdanne sig til en Statskorporation, formaaede
det ikke uden at opgive sig sely. Det havde i Løbet af det Ilte
og 12te Aarhundrede efterhaanden indtaget en Stilling, saa at
sige, med den ene Fod i den nye Tingenes Orden og den anden
i den gamle; dette var Begyndelsen til Enden; videre kunde det
ikke tøie sig, medens Udviklingen uundgaaelig førte videre.
Den nye Tingenes Orden, der stod i Sammenhæng med
Kristendommen og den almeneuropæiske Civilisation, var den seirende;
1 Et Indtryk af en saadan Sammensmeltning eller Uddøen af de fornemme
Ætter ved det 12te Aarhundredes Slutning giver de Slægttavler fra Søndmøre,
der har hørt til Indskuddene i Fagrskinna. Se G. Storms Afh. om disse (Chr.a
Vid.-Selsk. Forh. 1875), S. 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
