- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Første bind. Mit Barndomshjem. Udsigt over den norske Historie 1-2 /
399

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kong Sverre. — Birkebeiner og Bagler

399

den maatte vedblive at drage sine Konsekvenser; og naar disse
Konsekvenser overskred en vis Grænse, maatte
Lendermands-aristokratiet ophøre at eksistere som saadant; det kunde da alene
fortsætte sin Tilværelse som Elementer, Raastoffer for en ny
Adel, af en helt forskjellig Karakter, bygget paa Ruinerne af det
gamle Folkeliv.

Vi har fremhævet, at Lendermandsætterne maatte stræbe at
knytte sig saameget nærmere til Hoffet, at de maatte værdsætte
saameget høiere sit Monopol paa de kongelige Veitsler og
Værdigheder, jo mere deres til den lokale Selvstyrelse knyttede
Høvdingmagt blev undergravet. Men paa den anden Side var dog
denne Høvdingmagt en Betingelse, uden hvilken hint Monopol
ikke i Længden kunde hævdes. Det var Hensynet til de gamle
Storætters ledende Indflydelse hos Hjembygdens Bønder, der
gjorde det til en Nødvendighed for Kongedømmet at omgive sig
med dem. Eftersom denne Indflydelse sank, blev ogsaa Kongen
friere i Valget af sine Baadgivere eller Hirdmænd; det blev ham
lettere at sprænge den Kreds, som Storætterne havde slaaet om
ham, og det kunde da heller ikke vare saa længe, inden han
benyttede sig af den saaledes vundne Frihed. Man har pleiet at
lægge megen Vegt paa den nedbrydende Virkning, som det maatte
have for Lendermandsaristokratiet, at Sverre indtrængte i dets
Rækker mange af sine Tilhængere, — lavbyrdige Eventyrere, som
ikke havde nogen nedarvet Indflydelse eller Hengivenhed hos
Almuen at støtte sig til. Men dette Sverres «Pairsschub» kan dog
kun være bleven muligt eller effektivt derved, at der allerede
havde aabnet sig store Huller inden Kredsen af de gamle Ætter,
og at disse Ætter ikke længer, som før, beherskede
Folkemeningen: ellers vilde det have gaaet de nybagte Lendermænd efter
Høgne Langbjørnssøns Udsagn: deres Titel var bleven dem til
Spot og ikke til Hæder, og den aristokratiske Opinion vilde have
været mægtigere til at trykke dem ned end det kongelige
Magtsprog til at ophøie dem. Det samme gjælder nu ogsaa om de
øvrige Foranstaltninger i demokratisk Retning, der kan føres
tilbage til Sverre. Han tilegnede sig gjennem Forbedringer i
Em-bedsverket en stor Del af Retspleien og af den lokale
Administration, som tidligere havde hørt under de store Ætter og været
den rette Grundvold for deres Anseelse; men han fortsatte
derved kun, — som i det foregaaende paavist, — hvad en spontan
Udvikling allerede længe forud havde begyndt eller forberedt, og
det var denne Sammenhæng, der gav hans Foranstaltninger
deres varige Betydning.

Det er, med andre Ord, umiskjendeligt, at Sverres Optræden
og Seir over Aristokratiet, trods alt det voldsomme, uventede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/1/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free