Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre. — Birkebeiner og Bagler
401
at betyde. De kirkelige Straffedomme prellede af paa Folkets
religiøse Indifferentisme eller blev virkningsløse formedelst
Preste-skabets Mangel paa hierarkisk Disciplin.
Sverre nedlod sig til et ligefremt Falskneri for at afbøde
Indtrykket af en pavelig Banstraale; men da Sandheden kom frem
og Banstraalen udslyngedes paanyt og med større Kraft, vakte
den dog øiensynlig saa liden Skræk, at man næsten maa tro, at
Sverre i Utrængsmaal har grebet til et saa uværdigt Middel. Det
lader ikke til, at det af Paven paabudne Interdikt nogensteds er
bleven strengt gjennemført eller overholdt, eller at nogen
almindelig Lukning af Kirkerne og Ophør af Gudstjenesten har fundet
Sted.1 Presterne vedblev, som det synes, i Regelen at fungere
roligt videre, ubekymrede om de pavelige Trudsler mod dem,
der «til deres Sjæles Fortabelse holdt fast ved Sverre»; de levede
formeget blandt Rønderne, var forlidet Prester og formeget
Røn-der selv til at skille sine Interesser fra det øvrige Folks. Det er
overhovedet tydeligt, at de aandige Betingelser for en høitreist
og sterk hierarkisk Bygning savnedes i Norge. Hierarkiet var en
af det middelalderske Kristenlivs nødvendige Ytringsformer, —
derfor ogsaa en Maalestok for dette Livs Styrke og Inderlighed.
Jo dybere Kristendommen var rodfæstet, jo større dens Magt
over Folkets Sind, desto høiere kunde dens Tjenere hæve sig,
desto mere gjennemført kunde deres Organisation som særskilt
Stand blive, desto bedre kunde det lykkes dem at hævde sig en
uafhængig eller herskende Stilling ligeoverfor de verdslige
Statsmyndigheder. Den middelalderske Kirke blev ikke rig eller
mægtig for intet.2 I en stor Del af Europa havde den gjennem
Aarhundreder staaet paa Vagt mod barbariske Voldsherskere og
tøilet deres Lidenskaber; den havde været et Asyl for de
undertrykte og frembudt Billedet af Fred og Orden midt under det
allevegne raadende Anarki; ved den var forødede Landstrækninger
atter blevne opdyrkede, ved den var et høiere Aandsliv bleven
vedligeholdt, og fra den var der kommet Trøst og Haab til
Menneskene under Forholde, da Livet for de fleste næsten maatte
være blevet en utaalelig Byrde. Dens Belønning stod ogsaa i
Forhold til disse Fortjenester. Men hvor ubetydelig var nu ikke,
sammenlignet hermed, den Rolle, som var tilfaldt Kirken i Norge,
1 Keyser, Kirkehist, I. S. 305-6. Munch, N. F. IL, III. S. 346-47.
2 H. Taine, Les Origines de la France contemporaine, I. S. 8: «Ne croyons pas
que l’homme soit reconnaissant å faux et donne sans motif valable; il est trop
égoiste et trop envieux pour cela. Quel que soit l’établissement, ecclésiastique
ou séculier, quel que soit le clergé, bouddhiste ou chrétien, les contempoi-ains
qui l’observent pendant quarante générations ne sont pas de mauvais juges; iis
ne lui livrent leurs volontés et leurs biens qu’å proportion de ses services, et
l’excés de leur dévouement peut mesurer l’immensité de son bienfait.»
26 — Sars: Samlede Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
