Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjennemførelsen af Sverres System. — Den nyere Landslov 407
mod hvilken Hierarki og Aristokrati havde stillet sig; han hørte
til den samme Ætlinje, om hvilken det blev paastaaet og troet,
at den tilløi sig kongeligt Udspring; han var omgivet af de samme
raa Eventyrere, hvis Magt. havde været de fornemme Ætter en slig
Torn i Øiet, og, medens hans Karakter maaske var mildere og
havde færre uelskværdige Sider end Sverres, er der ingen Grund
til at tro, at han endog paa langt nær besad dennes
overordentlige Hersker- og Krigerbegavelse, eller at han har været omfattet
af sit Parti med en saa fanatisk Hengivenhed eller været
Gjenstand for en saa ubegrænset Tillid. Det synes saaledes, som om
der ved Sverres Død var fuld Opfordring for Biskopperne til at
fortsætte Krigen, som om der nu havde aabnet sig de bedste
Udsigter for dem til at gjenoptage Programmet af 1164 eller
ialfald til at afnøde Modparten vidtgaaende Indrømmelser. Nu er
det vel saa, at de efter en saa langvarig Udlændighed maa have
længtes efter at komme tilbage til sine Sæder for at nyde sine
Indkomster i Ro og Mag; men det maatte dog tillige være dem
magtpaaliggende at komme tilbage paa saa gunstige Vilkaar som
muligt, og ialfald deres Formand, Erkebiskop Eirik, havde vist
en kirkelig Iver, der ikke tog Hensyn til personlig Fordel. Naar
de alligevel havde det saa travelt med at komme til Fred og
Forlig, at de løste den nye Konge og hans Tilhængere fra det over
dem hvilende Ban uden at oppebie Pavens Samtykke og uden at
betinge sig nogen særskilt eller sikker Fordel, kan det kun have
været, fordi de sidste Tiders Erfaring havde aabnet deres Øie
for Utilstrækkeligheden af de Hjælpemidler, der stod den norske
Kirke til Raadighed under en aaben Kamp. De havde været
Vidne til, hvor lidet Folkestemningen lod sig paavirke af de
kirkelige Straffedomme; de maa have faaet et Indüyk af, at Kirken
var altfor lidet rodfæstet i Folkets Hengivenhed til at kunne reise
noget Parti paa egen Haand, og at de Partikombinationer,
hvortil den engang havde kunnet støtte sig, var sprængte for aldrig
mere at fornyes. Lendermands-Aristokratiet, der for en
Menneskealder siden havde staaet tilsyneladende saa enigt og sterkt, og
i hvilket Geistligheden havde fundet en saa god Allieret, var nu
nogenlunde ligelig fordelt mellem de stridende Parter, efter rent
personlige eller bygdepatriotiske Hensyn. Dets esprit de corps
havde ikke formaaet at holde Stand under Modgangen og
Vekslingen i de ydre Forhold; paa den lod der sig ikke mere bygge.
Hos Baglerpartiet, der fra først af blev dannet under
Biskoppernes Auspicier, var desuagtet de kirkelige Interesser skudte saa
rent tilside, at det næsten kun er Navnet, der minder om en
Sammenhæng med disse. Biskopperne kunde derfor finde det
rimeligt at slutte en Separatfred, uden at tage noget Hensyn til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
