Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.408
Den norske Historie
sine fordums Allierede, hvis Sag ikke længer var deres.
Imidlertid fulgte det af sig selv, at det, naar Haakon Sverressøn havde
opnaaet en Udsoning med Kirken, blev dobbelt vanskeligt for
hans øvrige Modstandere at holde sig, og det varede da heller
ikke længe, inden ogsaa Baglerne faldt tilfode. Deres Konge blev
dræbt ved Forræderi af sine egne Folk; Partiet opløste sig eller
forlod Landet, og det samme Aar, i hvilket Sverre døde om
Vaa-ren, var endnu ikke gaaet til Ende, inden hans Søn ingen Fiender
længer havde at bekjæmpe.
Disse fredelige Udsigter forstyrredes ved Haakons pludselige
Død. Hans eneste Søn var da endnu ufødt, og hans Mænd blev
derfor enige om at ophøie paa Thronen Brodersønnen Guthorm, der
vel ikke var Kongesøn, men dog stammede fra Kongeætten i ret
nedstigende Mandslinje. Guthorm var endnu kun et
fireaarsgam-melt Barn, og i hans Mindreaarighed skulde enkelte af de
fornemste Birkebeinerhøvdinger, navnlig Sverres Søstersøn Haakon
Galin, raade for Landsstyrelsen. Herved vaktes Partikampen
paanyt. Blandt Baglerne var der mange, som havde underkastet
sig den milde, fredelskende Haakon, men som i de nye
Landsstyrere saa personlige Fiender, af hvem de kunde frygte, at de
vilde misbruge Magten til at tilfredsstille gammelt Had og privat
Hævnfølelse. Disse flygtede ved Efterretningen om det skete
Kongevalg ud af Landet og søgte ned til Danmark, hvor de reiste
Oprørsllokken paanyt og kaarede sig en Konge. Men, ligesom
det var rent ydre Grunde, der fremkaldte denne nye Reisning,
saaledes synes den helt igjennem at have bevaret en blot og bar
personlig eller privat og lokal Karakter. Baglerflokken havde nu
som før sit egentlige Tilhold blandt Vikverjerne og søgte nu som
før Støtte i Danmark, idet deres Konge hyldede den danske Kong
Valdemar som sin Overlensherre; forsaavidt blev Partiet sig selv
ligt og fortsatte Traditionerne ligefra Erling Skakkes og Magnus
Erlingssøns Tid; de almene Partiformaal derimod, der engang
havde været opstillede paa denne Side, — de
aristokratiskhierarkiske Tendenser, der fra først af havde fremkaldt Partiet,
— skimter man neppe nok. Blandt Lendermandsætterne synes
saamange at have holdt fast ved Sverres Kongedømme, hvis
Legitimitet de havde anerkjendt, idet de sluttede sig om hans
Søn, at man nu vistnok ikke engang i en udvortes Forstand kan
tale om Baglerne som et mere aristokratisk Parti ligeoverfor et
mere demokratisk, og ialfald traadte ikke den aristokratiske
Tendens frem paa en iøinefaldende Maade, som et Merke, hvorom
man samlede sig, saaledes som under Kampene mellem Erling
Skakke og Magnus Erlingssøn paa den ene Side og Sverre paa
den anden. Ligesaalidt kunde Baglerpartiet søge nogen Støtte i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
