Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjennemførelsen af Sverres System. — Den nyere Landslov 431
at de vilde skrive med ham til Paven for at opnaa Tilladelse til
at lade Kroningen foretage. Men da Biskopperne prøvede paa at
udnytte denne Leilighed til Fordel for sit gamle hierarkiske
Program og henstillede til ham at sverge den samme Kroningsed,
som Magnus Erlingssøn havde svoret, mødte han dem med et
bestemt Afslag. «Dersom jeg sverger en slig Ed som Kong Magnus,»
svarede han, «da vilde, tykkes det mig, min Hæder ved
Kroningen minke istedetfor at vokse; thi Kong Magnus brød sig ikke
om, hvad han gjorde, for at opnaa, hvad han ingen Ret havde
til. Med Guds Hjælp skal jeg nok ikke behøve at kjøbe af eder,
hvad Gud retteligen har kaaret mig til efter min Fader og mine
Forfædre, og det skal I sandeligen vide, at enten skal jeg ved
Guds Miskund komme saa frit og frelselig til Kronen, at jeg kan
bære den uden trykkende Baand eller Betingelser, eller saa skal
den aldrig komme paa mit Hoved.1»1 Det er bekjendt, at Haakon
siden paa egen Haand henvendte sig til Paven, der imødekom
hans Ønske og sendte Kardinal Villiam af Sabina til Norge for
at udføre Kroningen, og at de norske Biskopper gjennem dennes
Mund gjorde et nyt Forsøg paa at faa Kongen til at aflægge den
samme Kroningsed, som Magnus Erlingssøn havde svoret. Ogsaa
dette Forsøg afvistes paa en fast og værdig Maade. Kong Haakon
lod Kardinalen vide, at han ikke vilde kjøbslaa med ham om
Kroningen, og at han heller ingen Krone vilde bære end
formindske sine Arvingers Ret og paadrage sig nogen Ufrihed. Og
derved blev det; de norske Biskopper maatte finde sig i, at den
samme Konge, der byggede saamange Kirker og viste saamegen
religiøs Iv.er, alligevel ikke vilde opgive noget af Kongedømmets
gamle Ret ligeoverfor de hierarkiske Tendenser, og at han
modtog den kirkelige Indvielse, ikke som en Naadegave, men som
den, der ved Fødselen havde Fordring derpaa.
Skjønt Haakon selv var uegtefødt, erkjendte han dog, at den
gamle Regel, hvorefter uegtefødte Kongesønner gjaldt som
ligeberettigede med de egtefødte, ikke længer stemte enten med
Tidsaanden eller med den Opfatning, han selv vilde gjøre
gjældende af Kongedømmet som en guddommelig Indstiftelse. I 1240,
da han beredte sig til den afgjørende Kamp mod Skule og
forinden vilde have Thronfølgen bragt paa det rene, forbigik han
derfor sin ældste Søn, der var født udenfor Egteskab, og lod den
yngre egtefødte hylde som sin Eftermand. Hermed var altsaa
en af de i Overenskomsten af 1164 udtalte Grundsætninger indtil
en vis Grad akcepteret og anerkjendt af den seirende Part, og
det samme skete siden med et andet i hin Overenskomst opstillet
1 Håk. Håk. S. Gap., 271.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
