Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.438
Den norske Historie
Bondesamfund, der var vokset op, eftersom de gamle Stammer
visnede, var han en god Konge.
Da han havde faaet Fred med Skotland, gav han sig straks i
Færd med Lovreformen, om hvilken han siden koncentrerede sin
Virksomhed. I Aarene 1267—69 drog han om paa de fire
Lag-thing og fik sig her overdraget en almindelig Fuldmagt, idet
Folket paa hvert Lagthing «dømte sin Lovbog til hans Behandling,
saa at han kunde borttage eller tilføie det, der tyktes ham
passende, efter de bedste Mænds Skjøn».1 Han lod dernæst en ny
almindelig Lovbog udarbeide og reiste, da denne var færdig, atter
om paa Lagthingene i Aarene 1273—76 og flk den vedtagen, uden
at der synes at have været Spørgsmaal om nogen Forhandling
eller nogen Indgaaen paa enkelte Punkter, idet man har anseet
sig som bunden ved den forud givne Fuldmagt og den høitidelige
Vedtagelse kun har været betragtet som en Formalitet.2 Alene
Geistligheden, som ved denne Tid i Erkebiskop Jon Raude havde
faaet en mere end sedvanlig myndig Leder, gjorde
Vanskeligheder, og Magnus gav ogsaa efter for denne Modstand, saa at
Kristenretten udelodes af hans Lovbog, der kun i almindelige
Udtryk omtaler Grænserne mellem den geistlige og verdslige
Myndighed. Hele Maaden, hvorpaa den nye Lovgivning iøvrigt
istandbragtes, vidner paa det mest iøinefaldende om, hvor
fuldstændigt det havde lykkets Kongedømmet at indtage de gamle
Høvdingætters Plads i Opinionen, hvor ubegrænset Folkets Tillid
var til det, hvor vant man var bleven til at betragte det som sin
naturlige Verge og Forsvarer, og hvor nær Kilderne til et fortsat
offentligt Liv var ved at tørre rent ud. Der var, udenfor
Geistligheden, ingen politisk Ærgjerrighed længer, ingen politiske
Interesser, siden Aristokratiet havde ophørt at være ledende paa
Thin-gene og i Folkets engere Kredse; den menige Bondealmue havde,
overladt til sig selv, kun Ønsket om Fred og lovlig Orden og
kunde ikke have noget imod at faa, lige godt paa hvad Maade,
Loven forbedret, saa at den var saameget mere skikket til at
beskytte den enkeltes Frihed og Eiendom, og i saa Henseende
fortroede man sig ubetinget til Kongedømmet, der heller ikke
skuffede den Tillid, som blev vist det.
Magnus Lagabøters nye Landslov kan ikke, naar man ser hen
til de Kilder, hvoraf den kunde øse, gjælde som noget
Mesterverk af Lovgivervisdom eller juridisk Fremstillingskunst.3 Skjønt
den havde været forberedt gjennem en længere Række af Aar,
1 Nyere Landslov, Prologen.
2 Munch, N. F. H., IV, I. S. 485-86.
3 Jvfr. Munch, N F. H., IV. 1. S. 561-64. L. M. Aubert, Norske Loves Hist., S.
10 (i Samlingen ((Fra Videnskabens Verden»).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
