Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.440
Den norske Historie
bunden td et bestemt Forhold, som ved den ældre Lovgivning,
og* havde friere Adgang til at tage Hensyn til de Fornærmelsen
ledsagende Omstændigheder.1 Ogsaa i andre Henseender blev
Bods- og Straffesystemet modificeret, saa at det stemte bedre
overens med Billighed og en nyere Tids humane Grundsætninger;
der lempedes paa den stive Formalisme, som udmerkede
Better-gangen efter de ældre Love, og de offentlige Domstole flk sig
tildelt et mere vidtstrakt Virksomhedsfelt, — en Myndighed til i
visse Tilfælde at granske de dem forelagte Tvistemaals faktiske
Omstændigheder og afpasse Dommene derefter, hvilken de gamle
Love ikke havde kjendt, og hvorved det navnlig maatte blive
lettere for Folk i ringe Kaar at komme til sin Ret ligeoverfor
mægtige eller højtstaaende.2
Magnus Lagabøters Landslov udviser overhovedet, om den end
har laant Hovedmassen af sit Indhold fra Provinciallovene, en
Bække betydningsfulde Differenspunkter ligeoverfor disse. Vi
finder optaget i den nye Betsgrundsætninger, vi ser udtalt og
delvis gjennemført en Opfatning af Statsmyndighedens Væsen og
Omfang, helt forskjellig fra den, der kommer tilsyne i de ældre
Love. Alligevel vakte den intet Misnøie og stødte ikke paa nogen
Modstand, enten ved sin første Fremtræden eller senere, fordi de
Forandringer, som ved den gjennemførtes i Retsvæsenet, var
forberedte ved en forudgaaende Omdannelse af de sociale og
politiske Forhold, og fordi de nye Grundsætninger, som den
opstillede, havde Støtte i en Opinion, der var bleven til under
Paavirkning af denne Omdannelse.
Naar saaledes Landsloven ophævede det i de ældre Love saa
skarpt gjennemførte Klassesystem i Hensyn paa den personlige
Ret, fulgte den kun en Udvikling, hvorved Adskillelsen mellem de
forskjellige Samfundsklasser allerede faktisk var udjævnet, eller
hvorved denne Adskillelse ialfald havde tabt sin tidligere
Skarphed og Betydning for det offentlige Liv. Det høiere Aristokrati
(Lendermandsætternes) holdt paa at dø ud eller at gaa op i en
fuldkommen afhængig Hofmands- og Embedsmandsklasse; det
lavere (Holdernes) var bleven for talrigt, dets Eiendomme for
meget udstykkede, til at det kunde hævde en aristokratisk Bang
inden Samfundet eller repræsentere andre Interesser end dem,
der hørte det private Liv til. Samfundet kunde ikke dermed
siges at være nivelleret; der var Standsforskjel, men denne havde
nu næsten kun en ydre eller konventionel Karakter; der var
Fornemhed, men Fornemheden var ikke længer en politisk Magt;
det maatte følgelig synes tilstrækkeligt at overlade det til et Skjøn
1 Keyser, Retsforf.. S. 299. Brandt, Brudstykker, I. S. 8-9.
2 Se N. L. IV, 4. /V. 17. VIII. 12 o. fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
