Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjennemførelsen af Sverres System. — Den nyere Landslov 443
Æt af den anden, hvorved «Freden» mellem dem maatte ansees
som midlertidigt opsagt, indtil de paa egen Haand eller ved de
offentlige Domstole, det vil sige: de andre forbundne Ætters
Mellemkomst kunde komme til Forlig; enhver Retstvist tænktes
kun at vedkomme de Ætter, mellem hvem den var opstaaet, og
hvis Sag det var at faa den udjævnet paa lovlig Maade og saa, at
det øvrige Samfunds Fred ikke forstyrredes. Rettergangen i civile
Søgsmaal havde, i Overensstemmelse med denne Opfatning,
fordetmeste en rent privat Karakter; Parterne opnævnte selv sine
Dommere, og kun forsaavidt disse ikke kunde komme til Enighed
eller den tabende Part vægrede sig ved at efterkomme deres
Kjendelse, blev Sagen at indbringe for Thinget eller den offentlige
Domstol. Ved Forbrydelser, der kunde afsones med Bøder til
den fornærmede, var det ligeledes overladt til Parterne selv at
bestemme disses Størrelse ved indbyrdes Forlig eller ved et Skjøn
af privat opnævnte Domsmænd. Naar Forbrydelsen derimod
medførte som lovbestemt Straf Fredløshed og Bod til Kongen,
maatte den vistnok indbringes for Thinget, forsaavidt som kun
en offentlig Domstol kunde ilægge en offentlig Straf; men
Domstolen var saavel i dette Tilfælde som ved de civile Søgsmaal,
der undtagelsesvis blev den forelagte, henvist til en næsten blot
formel Rolle; den dømte egentlig ikke og havde hverken at bringe
en Sags faktiske eller dens juridiske Spørgsmaal paa det rene;
Bevismidlerne var af en saa udvortes, én Gang for alle fikseret
Art, at de ikke levnede Bum for noget Skjøn eller nogen
Vurdering, og da det paahvilede Parterne selv at skaffe disse
Bevismidler tilveie, var i Regelen ethvert Søgsmaal, naar det kom for
Thinget, i retslig Henseende et op- og afgjort, saa at Dommerne
kun havde at paase Iagttagelsen af de lovlige Former og at
udtale sin Erkjendelse af den seirende Parts Ret, hvilket var
enstydigt med en Tilladelse for denne til at tage sig selv tilrette,
saafremt ikke Modparten føiede sig, uden at en saadan Selvtægt
skulde betragtes som Brud paa Samfundets Fred. Nogen
offentlig Anklagemyndighed kjendtes ikke; det tilkom, ved en
hvilken-somhelst Forbrydelse, den privat fornærmede at paatale Sagen,
og han kunde undlade at paatale den, om han saa vilde; i
Tilfælde af Drab var Adgangen til at øve Blodhævn forbeholdt
Medlemmerne af den dræbtes Æt; blev Drabet hævnet, inden
Drabsmanden havde tilbudt at bøde, faldt denne ugild, d. v. s. Hævnen
anerkjendtes som lovlig; bød Drabsmanden lovlig Bod for sig,
helligede han sig til Things; men Eftermaalsmændene kunde her
undslaa sig for at indgaa Forlig eller negte at modtage Bøderne,
med den Virkning, at han ved selve Thingets Dom blev fredløs,
d. v. s. paany overladt til deres Hævn; ved ringere Legems- eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
