Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjennemførelsen af Sverres System. — Den nyere Landslov 449
saa var dette ingen tom Formel. Ikke blot øvede han en udbredt
indirekte Indflydelse over Retspleien gjennem sine Enbedsmænd,
hvilke han indsatte efter eget Godtykke, gjennem Lagmændene,
der præsiderede inden Lagthings-Domstolene, veiledede de paa
Herredsthingene til Fastsættelse af Bøderne for Drab eller
Legemsfornærmelser opnævnte Mænd og selv afgav Kjendelse i alle
for dem indstævnte civile Søgsmaal, gjennem Sysselmændene,
der sammenkaldte Thingene, opnævnte Dommerne og sørgede for
Dommenes Eksekution; men han var selv den øverste Domstol,
under hvis Afgjørelse det efter Lovens udtrykkelige Ord i visse
Tilfælde og faktisk vistnok altid var Adgang til at henskyde sin
Sag.1 — I Hensyn paa den lovgivende Myndighed blev vistnok
den gamle Grundsætning, at Kongen ikke maatte forandre eller
give nogen Lov uden Folkets Samtykke, opretholdt ved selve
Maaden, hvorpaa Lovrevisionen kom istand. Men dette syntes
ogsaa at skulle blive den sidste Leilighed, da der kunde være
Tale om en virksom Deltagelse fra Folkets Side i Hensyn paa
Lovgivningsspørgsmaal. Den nye Lov skulde, heder det, gaa og
gjælde over alt Norge til evindelig Tid; den maatte i sine
Hovedtræk ikke forandres, men kun udfyldes og forbedres i Hensyn
paa mindre væsentlige Enkeltheder, og disse Forbedringer blev
det lagt i Kongens Haand at foretage. Hans Kongeed, saadan
som den blev formuleret ved Landsloven, gik ud paa, at han
«skulde holde den kristelige Lov, som den hellige Olaf stiftede
og hans rette Efterkommere har samtykt, mellem Kongen og
dem, der bygger Landet, med Samtykke fra begge Sider og med
gode Mænds Baad forbedre den efter den Forstand, som Gud
forunder ham».2 Han kunde altsaa aldeles paa egen Haand eller i
det høieste med gode Mænds Baad give Retterbøter, der i det
enkelte udfyldte og forbedrede den gjældende Lov, medens det
vel forudsattes, at Folkets Samtykke blev indhentet ved vigtigere
Lovforandringer; men Grænsen var her ikke god at opdrage. Og
selve den Omstændighed, at Loven nu var én for det hele Land,
medens Folket fremdeles intet andet Organ havde for sin
Myndighed end de gamle provincielle Lagthing, maatte med
Nødvendighed medføre, at dets Samtykke ved Lovforandringer, om det
ikke allerede forud havde sunket ned til at blive en blot
Formalitet, nu ialfald maatte blive det.3
Saa sterk nu end denne Udvidelse af Kongedømmets
Magtom-raade synes at være, naar vi sammenligner Landsloven med de
ældre Love, er det alligevel tydeligt, at den ikke fremstillede sig
1 Aschehoug, Stats forf., S. 46.
2 N. L., II. 8, jvfr. X. 3.
3 Munch, N. F. IL, IV. 1. S. 502-3.
29 — Sars: Samlede Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
