Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.450
Den norske Historie
og ikke kunde fremstille sig for Samtiden som et Overgreb, at
den ikke gik ud over, hvad der allerede ved Sedvanen og
Opinionen var blevet en fuldbragt Kjendsgjerning. Landslovens
strengt monarkiske Grundsætninger er i Hovedsagen de samme,
som allerede Sverre havde fremsat, og som gjennem
Birkebeinernes Seir maa have hævdet sig en Plads i Folkets
Retsbevidsthed. Vi gjenfinder dem i Kongespeilet, der
polemiserer saa skarpt mod den Mening, som endnu kunde gjøre sig
gjældende hos den enfoldige Hob, at Kongens Interesse skulde
være adskilt fra Folkets, at hans Ret skulde staa for sig eller
endog i Modsætning til Folkets, saa at en Undersaat kunde have
Ære af at trodse ham og holde sig ham foruden,1 og som med
saa stor Styrke udtaler, at Kongen har sin Myndighed af Gud, at
han repræsenterer den guddommelige Høihed og sidder i det
høieste Dommersæde paa Jorden, saa at alle er skyldige at bøie
sig for ham og vise ham fuldkommen Lydighed, at Gud har
forlenet ham med sit Revselsessverd, hvormed han skal hugge, naar
det behøves, som altid bider, naar der hugges med det, og for
hvis uretmæssige Brug han alene skal staa Gud til Regnskab.2
Dette Skrift, der ganske vist er ældre end Landsloven, og som
maa være tilblevet allerede i Haakon Haakonssøns Styrelsestid,3
synes at være forfattet af en gammel Hofmand, en tro Tilhænger
af Sverres Æt og Birkebeinerpartiet; man ser imidlertid af de
mange Haandskrifter, hvori det, enten helt eller brudstykkevis,
er bleven bevaret til vor Tid, at det maa være bleven meget
populært, og at de politiske Anskuelser, som det foredrager, har
fundet almindelig Indgang. Dets Stil er noget søgt og pedantisk
zirlig; men den aabenbarer dog en meget agtværdig Kunst og
Fremstillingsevne, og det er umiskjendeligt, at Forfatteren har
været en Mand, der stod paa Høiden af sin Tids og sit Folks
Dannelse. Flere Steder i Magnus Lagabøters Landslov og Hirdskraa
minder i en saa paafaldende Grad om Kongespeilet, at man ikke
kan tvivle om, at Lovkoncipisten har havt dette Skrift for sig
under sit Arbeide, eller ialfald at han har kjendt det og været
paavirket af dets Læsning;4 ogsaa heraf indser man, at det har
nydt en overordentlig Anseelse, og at man har Ret til at betragte
Forfatteren som en god Repræsentant for den politiske Opinion
inden de høiere Samfundsklasser i Norge, saadan som denne
fremgik af de borgerlige Uroligheder.
1 Kgsp., S 77 (Ch.nia-Udg.): «Heimskr mugr viröir svå fyrir sér, at konungr
sé f>eim skipaör gagnstaöligr, ok f>vkkisk heimskr maflr i J>vf vera vel scemdr,
ok metr sik mikils fvrir üsnotra manna augum, ef hann må nökkura stund sik
i J)vi halda ok vera fvrir utan konungs rfki eöa lögligar setningar.»
2 Kgsp., S. 171, 103—5,
3 Fort. til Chr.a-Udg., S. VI. O. Bloms Afhandl, om Kongesp. i Aarh. f. Nord.
Oldk. 1867.
4 Chr.-Udg. af Kongesp., Fort., S. VI—VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
