Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjennemførelsen af Sverres System. — Den nyere Landslov
457
anerkjendt enten hos Kongen alene eller engang hos Konge og
Folk i Forening. Denne Grundsætning om den gjældende Rets
væsentlige Uforanderlighed stammede fra Hedenskabet; den hænger
sammen med, at al Lov og Ret oprindelig havde en sakral
Karakter og tænktes udgaaet fra selve Guderne; deraf fulgte nemlig,
at Loven snarere gjaldt som Folkets Herre end Folket som
Lovens,1 og saameget end denne Opfatning i Tidens Løb blev
afslidt og fortyndet, kunde den dog ikke helt opgives eller
Forholdet helt vendes om, saalænge endnu det gamle Religionsvæsen
stod ved Magt og Samfundet hvilede paa hedensk Grund. Ved
Kristendommen derimod og det kristelige Kongedømme aabnedes
en Kilde til en ny «jus sacrum», der maatte faa Magt til helt at
omdanne den nedarvede sedvansmæssige Ret. Grundsætningerne
om Kongedømmets guddommelige Oprindelse og om Kongen som
Guds Repræsentant medførte, at der tillagdes ham en næsten
ubegrænset lovgivende Myndighed. Han udøvede selvfølgelig
denne i Forening med Rigets bedste Mænd og efter deres Raad,
og heraf udviklede sig en aktiv Deltagelse ogsaa fra Folkets Side
i den nye Lovgivning. Men Kongedømmet var Udgangspunktet
for denne som for den nye Ståt og den nye Organisation, der
efterhaanden sprængte de gamle og optog dem i sig. Ogsaa i
Norge var, som vi har seet, hine Grundsætninger blevne gjorte
gjældende; ogsaa her havde Kongerne allerede ved
Kristendommens Indførelse udøvet en paa mange Punkter indgribende
Lovgivermyndighed; naar vi alligevel ser, hvorledes endnu Magnus
Lagabøters Landslov tænker sig denne begrænset til blot
Ud-fylding og Rettelser i det enkelte, er det et nyt Vidnesbyrd om,
at Grunden, hvorpaa Samfundet fra gammel Tid hvilede, forblev
urokket og fastholdtes som urokkelig i Folkets Retsbevidsthed,
uden Hensyn til de monarkiske Doktriner.
Til alle Sider viser det sig altsaa, at naar Statsforfatningen i
Norge ved Magnus Lagabøters Lovrevision synes at have faaet en
helt moderne eller almeneuropæisk Karakter, saa er dette kun et
Skin eller ialfald kun den ene Side af Sagen. Hvad vi i
Virkeligheden har for os, er en Forening af noget meget moderat og
noget meget antikt: det naturlige Resultat af en Udvikling,
hvorved Kongedømmet som Udgangspunkt for en nyere europæisk
Organisation fra først af blev stillet i den skarpeste Modsætning
med deraf flydende store Fordringer og Anlæg for sj’stematisk
Stræben ligeoverfor et Samfund, inden hvilket den urgermaniske
Ætteorganisation var bleven skarpere udpræget og havde faaet
en sterkere, mere fremtrædende Repræsentation end noget andet-
1 Jvfr. J. C. Kroghs Afhandlinger «Om Tallets Rolle i gammel Tid», Hist, Tidsskr,,
ide Bind, og ((Antik Retsopfatning», ssts., 5te Bind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
