Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den islandske Stats Opløsning og Undergang
463
det geistlige, men omvendt, og hvis Tyngdepunkt vedblev at være
det til Godordene knyttede, i sin Oprindelse og sit Væsen
hedenske Høvdingskab. Det var denne de mægtigste Ætters Forening
til en over hele Landet udbredt tætsluttet Kreds og deres i
Sammenhæng dermed vundne uindskrænkede Raadighed baade over
Kirke og Ståt, der medførte, at Island gjennem næsten hele det
Ilte og en stor Del af det 12te Aarhundrede nød en saa uafbrudt
indre Fred, og at det islandske Samfund syntes at stagnere i sin
Udvikling netop ved det Tidspunkt, da man skulde have ventet,
at en vidtgribende Omdannelse havde begyndt under Indflydelse
af de med Religionsskiftet tilførte nve Gjæringsstoffer.
Men en med Kristendommens Aand saa fuldkommen stridende
Tingenes Orden maatte tilsidst blive uholdbar; der maatte komme
en Tid, da det blev Alvor med det kirkelige Liv, da
Kristendommens Grundprincip krævedes gjennemført i en skarpere
Adskillelse mellem Kirke og Ståt, og det stod da ikke længer til at
undgaa, at Religionsforandringen ogsaa her drog sine demokratiske
Konsekvenser og øvede den samme nedbrydende Indflydelse paa
det islandske Aristokrati, som den havde øvet paa det norske.
Et Vendepunkt i saa Henseende blev .betegnet ved Islands
Underlæggelse under Erkestolen i Throndhjem,1 medens det forud
sammen med Norge havde staaet under de hamburgsk-bremiske,
siden de lundske Erkebiskopper. Den norske Metropolitan kunde
paa Grund af Landenes større Nærhed og hyppigere Samkvem
og deres nationale og historiske Fællesskab føre et ganske
anderledes virksomt Ops37n med Islands Kirkevæsen, end de danske og
tyske Metropolitaner havde kunnet, og han stod ikke mindre end
disse udenfor det islandske Aristokrati og dets Interesser, saa at
han maatte betragte det som en af sine første Opgaver at arbeide
paa Gjennemførelsen af en med Tidens Fordringer bedre
stemmende Ordning af de kirkelige Forhold ogsaa i denne Del af den
ham underlagte Provins. Allerede Erkebiskop Eystein foretog
betydningsfulde Skridt i denne Retning. Han optraadte med Krav
paa, at den kanoniske Rets Regler vedkommende Styrelsen af
Kirkegodset og Besættelsen af de geistlige Embeder skulde gjøres
gjældende ogsaa paa Island, saa det blev Biskopperne og ikke
som hidtil de private Kirkeeiere, der indsatte Prester og
forvaltede den Kirkerne tillagte Formue; han udstedte Brev paa Brev
til Islændingerne, i hvilke han ivrede mod det islandske
Preste-skabs verdslige Forhold, paabød, at enhver Geistlig, der havde
gjort sig skyldig i Manddrab, skulde suspenderes fra sit Embede,
og nedlagde Forbud mod, at Prester paatog sig Søgsmaal for
1 Maurer, Island, S. 108 ff. Munch, N. F. II., III. S. 783 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
