Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.464
Den norske Historie
andre end fattige Frænder, faderløse Børn eller forsvarsløse
Kvinder, eller at de indlod sig paa at bære Vaaben og tage Del i
nogen verdslig Stridighed. Eysteins Eftermand, Erkebiskop Eirik,
sendte nye Formanings- og Straffebreve til Island, i hvilke han
gjentog sin Forgjængers Forbud mod, at Prester gav sig af med
verdslige Forretninger, og udvidede Forbudet derhen, at ingen
geistlig Mand fra Subdiakonus og opover maatte være i
Besiddelse af noget Godord.1
Disse Forsøg fra de norske Erkebiskoppers Side paa at
gjennemføre en virkelig Adskillelse mellem Kirke og Ståt, der truede
med at ramme det islandske Aristokratis Magt i Roden, stødte
vel paa en afgjort Modstand hos Høvdingerne og kunde saameget
mindre lede til noget stort umiddelbart Resultat, som baade
Erkebiskop Eystein og Eirik ved sine Nederlag ligeoverfor Kong Sverre
hindredes fra at optræde med den fornødne Kraft og
Sammenhæng. Men den strengere hierarkisk-kirkelige Retning, der var
indledet ved dem, fandt snart ogsaa blandt Islændingerne selv
ivrige og indflydelsesrige Forkjæmpere. Thorlak Thorhallssøn
(Biskop i Skaalholt 1178—1193) fremstillede ikke blot i sit private
Liv, ved sin Sygelighed og vidtdrevne Askese et egte middelaldersk
Billede, helt forskjelligt fra det, de tidligere islandske Biskopper
havde frembudt, og i hvilket Slegtshøvdingens Træk havde traadt
vel saa meget frem som den kristelige Kirkefyrstes; men han
optraadte ogsaa i Hensyn paa Spørgsmaal vedkommende den ydre
Kirkeforfatning ganske i Overensstemmelse med Erkebiskop [-E}r-stein.-] {+E}r-
stein.+} Og efter ham fandt den samme Retning en ligesaa ivrig,
om end ikke fuldt saa respektabel Repræsentant i Gudmund
Arnessøn, der allerede som simpel Prest vandt et stort Ry, og
som i 1201 blev ophøiet paa Biskopsstolen i Hole.
Biskop Thorlak maatte i Spørgsmaalet om Patronatsretten give
tabt ligeoverfor Jon Loptssøn og de andre Høvdinger, der ikke
vilde opgive de Kirker, «som deres Forfædre har skjænket Gud
med det udtrykkelige Vilkaar, at de og deres Efterkommere skulde
have fri Raadighed over dem». Han havde vakt dette
Spørgsmaal efter Opfordring af Erkebiskop Eystein og i Tillid til dennes
Bistand; «men,» heder det, «fra den Kant, hvorfra han ventede
at faa Trøst, kom der kun bedrøvelige Tidender; thi kort efter
blev Erkebiskop Eystein landflygtig for kirkelige Sagers Skyld, og
nu tyktes alle her tillands at kunne handle efter det Eksempel,
som var givet i Norge, saa at ingen vilde lade Biskop Thorlak
faa Raadighed over Kirkerne, og det hele Kjæremaal maatte falde
ned i hans Embedstid».2 Man ser imidlertid, at hans og Biskop
» Dipl. Island, I. S. 221-23, 262-64, 285-91.
2 Biskupa-Sögur, I. S. 283—84.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
