Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den islandske Stats Opløsning og Undergang 465
Gudmunds reformatoriske Virksomhed ingenlunde savnede Støtte
i Opinionen; de fandt Modstand hos Aristokratiet, i hvis
Interesse det laa at hindre Gjennemførelsen af de hierarkiske
Reformtanker; men den menige Mand sluttede sig saameget villigere til
dem og var saameget mere modtagelig for Indtrykket af en
strengere religiøs-kirkelig Retning; ja, selv hos deres Modstandere
synes der at have gjort sig gjældende en Følelse af, at den nye
Tingenes Orden, for hvilken der blev arbeidet, var, om end ikke
stemmende med deres Interesse, saa dog i og for sig en høiere
og bedre. Biskop Thorlak blev faa Aar efter sin Død paa
Al-thinget erklæret for hellig, — med Høvdingernes Raad og
Samtykke, som det heder, — og gjaldt siden som Islands fornemste
Nationalhelgen, medens det modstræbende Forhold, hvori Biskop
Paal Jonssøn, der vel var Thorlaks egen Søstersøn, men som
ifølge sin hele Aandsretning mere tilhørte Aristokratiet end
Kirken,1 fra først af stillede sig til denne Sag, vidner om, at
Kanoni-sationen ikke har været saa ganske efter den herskende
Samfundsklasses Hoved.2 Gudmund Aressøn opnaaede allerede i levende
Live at gjælde som en hellig Mand, hvem man tillagde allehaande
Undergjerninger; det var vel mest Almuesfolk, hos hvem Troen
paa disse Undergjerninger var sterk, medens de høierestaaende
endog drev aabenbar Spot med dem; men, naar Høvdingerne selv
kom i Strid med hverandre, kappedes de dog om at faa den
hellige Mand paa sin Side og viste derved, at de bøiede sig for den
almindelige Folkemening. Skjønt Biskop Thorlak ikke formaaede
at gjennemføre sin Reformplan i Hensyn paa Patronatsretten over
Kirkerne og Kirkegodset ligeoverfor de modstræbende Høvdinger,
blev hans Optræden i denne Sag dog ingenlunde uden alle
praktiske Følger; somme Kirkeeiere gik nemlig frivilligt ind paa at
stille sine Kirker til Biskoppernes Raadighed, andre fandt sig
ialfald i at afstaa det til Kirkerne henlagte Jordegods mod atter at
faa det tilbage som et Slags Forlening af Biskoppen; hvad denne
herved opnaaede, var vistnok ikke stort mere end en rent formel
Erkjendelse af hans øverste Bestyrelsesmyndighed; men det
saaledes i Formen afstaaede Jordegods blev dog unddraget de
sedvanlige Arvegangsregler, og disse Afstaaelser tjente paa denne Maade
til at fremskynde den Ophobning af Jordegods paa enkelte
Hænder, som vi iagttager i den islandske Fristats senere Tider, og
som var en af de virksomme Aarsager til det aristokratiske
Regimes Undergang.3 Paa et lignende Sæt gik det nu ogsaa med det
af Erkebiskop Eirik udstedte Forbud mod at indvie nogen God-
1 Jvfr. Munch, N. F. H„ III. S. 802-3.
2 Jvfr. Maurer, Island, S. 112.
3 Munch, N. F. H„ III. S. 802.
30 — Sars: Samlede Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
