Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.474
Den norske Historie
havde besiddet, saa han paa én Gang raadede over en stor Del af
Islands vestlige Fjerding og saagodtsom hele den nordlige.1 — Paa
lignende Maade ser vi ogsaa det private Gods, der engang havde
været nogenlunde jævnt fordelt mellem Aristokratiet, at ophobes
paa enkelte Hænder, ved Arv, Kjøb, frivillig eller nødtvungen
Overdragelse af den mindre mægtige til den mere mægtige.
Sig-hvat Sturlassøn t. Eks. fik sig overdraget Hjardarholt, Olaf Paa’s
gamle Herresæde, erhvervede sig siden det nærliggende Saudafell
og tilsidst Grund, en af de større Gaarde ved Eyjafjorden, hvor
han opslog sin Bolig. Hans Broder Thord efterlod sig en Arv paa
over 1000 Hundreder.2 Snorre Sturlassøn, der arvede 40 Hundreder
efter sin Fader, giftede sig til 800 Hundreder og fik siden endnu
Raadighed over 800 til; han eiede samtidig en hel Bække af de
største Gaarde paa Island, saasom Borg, Egil Skallagrimssøns
Herresæde, Reykjaholt, — hvor han som oftest selv opholdt sig,
og hvor han lod indrette det prægtige Bad af hugne Stene, hvilket
der endnu er Levninger at se af, — videre Stavaholt, Bessastad,
Evvindarstad, Mel ved Midtfjorden o. fl.; han var saa rig, at han,
uagtet han i en Kvægsot paa én Gang mistede 120 Naut, alligevel,
uden at lade sig anfægte af sit Tab, kunde holde et stort
Julegjestebud «efter norsk Skik», hvor det gik meget glimrende til.
Mellem slige Herrer og den menige Almue maatte der bestaa
en stor social Afstand, — en ganske anderledes stor end den, som
bestod mellem Høvdinger og Bønder i Sagatiden, da en Arv paa
et halvhundrede Hundreder kunde gjælde som noget betydeligt,3
og da endog de høibyrdigste eller mægtigste Mænd ikke ansaa det
for under sin Værdighed at tage personlig Del i Gaardsdriftens
daglige Arbeider, at tilsaa sine Agre eller være med ved
Høbjerg-ning og Fiskeri.
Skjønt Godeætterne ved den islandske Stats endelige
Organisation opnaaede en ligefrem styrende Myndighed istedetfor den blot
ledende, som de før havde havt, kunde dog Forholdet mellem
dem og deres Undergivne fremdeles bevare Karakteren af et
gjen-sidigt Forpligtelses- og Hengivenhedsforhold, saalænge endnu den
enkelte Høvdings umiddelbare Herredømme var indskrænket til
den Thingkreds eller den Bygd, hvor Ætten fra gammel Tid hørte
hjemme og var rodfæstet. Hans Magt havde da fremdeles til alle
Sider en Støtte i Venskabs- og Frændskabsforbindelser og gamle
1 Sturlunga S., II. 1. S. 1—2. «I f>ann tima var Kolbeinn Arnörsson mestr
höföingi å Islandi ok liafdi f>raungt undir sik mestan lut landsins.»
2 Et Hundrede = 120 Alen Vadmaal = 1 Kugilde eller Koværd. 1000
Hundreder svarer til noget over 30,000 Spdlr. i vore Penge. Se Maurer, Island, S. 445,
A. 3. Sturlunga S., II. 1. S. 188.
3 GO Hundreder var den Medgift, som Mørd Gigja’s eneste Datter Unn fik, efter
Njaals S., Cap. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
