Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.476
Den norske Historie
empler paa, at slige Frafald har fundet Sted som Følge af en
hensynsløs eller efterladen Optræden fra Godens Side.1
Hele denne organiske Sammenhæng, der forbandt de styrende
og de styrede og gav hines Magt en fast Grund at hvile paa, blev
opløst i Sturlungetiden derved, at Godordene ophobedes paa
enkelte Hænder, eller derved at de under de indbyrdes Feider
jævnlig gik over fra den ene til den anden. Høvdingen var nu ofte
en Fremmed blandt dem, han fik at styre over; hans Herredømme
havde nu mangesteds ingensomhelst Støtte i gamle
Ætteforbin-delser, nedarvede Traditioner og Sympathier, men gjorde sig
simpelthen gjældende som den sterkeres Ret. Kolbein Arnorssøn t.
Eks. kunde være populær i Bygderne omkring Skagafjorden, hvor
hans Æt hørte hjemme; men hos Rønderne i Evjafjordens
Herred eller i Vestfjordene, som ligeledes gjennem en længere Tid
var ham underlagte, kunde han alene skaffe sig Lydighed ved
den Skræk, der stod af ham og hans væbnede Følge.2
Sturlunge-tidens Oligarker optraadte overhovedet mere som Krigerfyrster
eller Røverhøvdinger end som Lovens og den fredelige
Statsordens Repræsentanter; det urolige Liv, de fleste af dem førte,
har vistnok kun leVnet dem liden Tid til at befatte sig med
Lovstudium eller med at afgjøre Retstrætter mellem deres Undergivne;
de traadte selv Lov og Ret under Fødder og var saameget mindre
skikkede til at repræsentere Loven ligeoverfor andre; det var
mere til sine Flokke af væbnede Mænd end til den Indflydelse,
de kunde øve paa Thingene, at de støttede sin Magt, og det blev
derfor i denne Periode ikke usedvanligt, at Goder og
Lovsige-mænd ikke mødte selv paa Althinget, men lod sig repræsentere
ved nogen blandt sine Venner eller Klienter.3 Eftersom
God-ordene samledes paa enkelte Hænder, faldt det iøvrigt af sig selv,
at Høvdingen ikke kunde vedblive at være for sine Undergivne,
hvad han engang var; han havde nu altfor mange under sig, til
at han kunde være en Raadgiver og Støtte for dem alle overalt,
hvor de behøvede Raad eller Hjælp. Det var umuligt for den,
der skulde styre et helt Herred^eller endnu mere, at opfylde de
samme Skyldigheder ligeoverfor sine Thigmænd som dem,
Ihændehaveren af et enkelk Godord havde kunnet opfylde, og hans Magt
maatte synes desto mere trykkende, jo mere den ophørte at have
Karakteren af et gjensidigt Forpligtelsesforhold, jo vanskeligere
det blev for Smaafolk at unddrage sig den.
I Lovgivningen fastholdes vel fremdeles de gamle Regler,
hvorefter Forholdet mellem Goden og hans Thingmænd skulde bero
1 Jvfr. Maurer, Island, S. 207.
2 Se Sturlunga S., II. 1. S. 8 ff.
3 Maurer, Island, S. 163.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
